Minimumsnormeringer vil kunne bremse aktuelle spareplaner i flere kommuner

Det er ikke ensbetydende med en indskrænkning af det kommunale selvstyre, men vil derimod føre til, at kommunerne reelt set kan forbedre børneområdet, skriver Elisa Rimpler i Jyllands-Posten.

Normeringerne i de danske daginstitutioner har nået smertegrænsen. I dag mangler vi 4.000 pædagoger i forhold til for 10 år siden. Samtidig vil der over de næste 10 år komme over 60.000 flere 0-5-årige. En udvikling, der kræver flere hænder og kloge hoveder, så bunden ikke ryger fuldstændig ud af børneområdet.

I BUPL peger vi på minimumsnormeringer, så der kommer en bund i landets daginstitutioner. Ikke fordi minimumsnormeringer i sig selv vil sikre tilstrækkelig gode daginstitutioner, men fordi minimumsnormeringer forpligter kommunerne, så det ikke bliver dagligdag, at pædagoger står alene med ni vuggestuebørn eller 17 børnehavebørn. Minimumsnormeringer skal ses som en prop i besparelserne, så der kommer et grundlag, som kommunerne kan bygge ovenpå.

Vi har set alt for mange eksempler på, at når børnetallet stiger – eller når kommunens budget ikke holder – så sparer kommunerne ved at indskrive flere børn i daginstitutionerne, uden at der følger flere ressourcer eller pædagoger med.

Derfor er det vigtigt, at Christiansborg øremærker midler til at indføre minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet. Det er ikke ensbetydende med en indskrænkning af det kommunale selvstyre, men vil derimod føre til, at kommunerne reelt set kan forbedre børneområdet, fordi pengene er øremærket børnene på et område, hvor der har været økonomisk smalhals i mange kommuner. Kommunerne kan nemlig frit fordele midlerne mellem kommunens institutioner efter behov.

Minimumsnormeringer er samtidig første vigtige skridt i en genopretning af kvaliteten på børneområdet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.