Ligestilling begynder altså i vuggestuen
Jeg læste for nylig en længere artikel i Politiken med Pia Kjærsgaard (DF) og Jytte Hilden (S), der diskuterede ligestilling i dansk politik. Om der er forskel på den behandling og de muligheder, som mandlige og kvindelige politikere får og har i Danmark i dag. Det var skam spændende læsning, men det ville nu være skønt, hvis politikerne rykkede en del af ligestillingsdebatten ud af Christiansborg og helt ned i børnenes øjenhøjde.
Når børnene begynder i daginstitution, er kun cirka 7 procent af de ansatte pædagoger mænd, resten er kvinder. Det er børnenes første rigtige møde med den omkringliggende verden, og de knytter tætte relationer til pædagogerne.
Jeg savner politiske initiativer til at ændre på fordelingen af mandlige og kvindelige pædagoger. Indrømmet: Der har været kampagner for at få flere mandlige pædagoger, men det har ikke lavet om på tallene. Politikerne bør gøre børneområdet til et højprioritetsområde og hjælpe med til at rykke retorikken fra pasning til pædagogik. Det vil kunne trække flere dygtige mandlige pædagoger ind i faget og skabe mere mangfoldige daginstitutioner.
I det daglige kan både mandlige og kvindelige pædagoger præge børnenes opfattelse af køn, seksualitet og mangfoldighed, så man allerede i vuggestuen modvirker kønsstereotyper og kønsdiskriminerende aktiviteter. For vi har klart et medansvar som pædagoger for, at både drenge og piger får lige muligheder for at udvikle sig, og vi tager med glæde ansvaret på os.
Vi skal som pædagoger udfordre børnenes virkelighedsopfattelse og støtte dem i nye relationer, som måske ikke er så umiddelbar indlysende. Det kræver et opmærksomt pædagogisk blik og gode rammer for det pædagogiske arbejde, og her har politikerne et ansvar for at skabe bedre rammer i daginstitutionerne.
Jeg ønsker ikke, at vi om 20-30 år skal sidde og diskutere kønskvoter og manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. Til den tid forventer jeg, at ord som mandefag og kvindefag er forsvundet fra den danske ordbog. For så er børnene blevet voksne, og vi har som samfund kunnet skabe lige muligheder for alle børn, så piger i vuggestuen kan være seje og modige, og drenge kan være søde og dygtige.
BUPL har kongres i slutningen af måneden, og ligestilling og mangfoldighed er på dagsordenen. Selvfølgelig vil vi kigge indad og reflektere over pædagogernes egen rolle over for børnene. Men vi vil også sende et budskab til politikerne: Pædagogisk arbejde skal i højere grad anerkendes, både fagligt og når det handler om det lønmæssige efterslæb, som pædagoger har i forhold til lignende faggrupper.
Hvis pædagogerne skal være rollemodeller for børnene, skal politikerne tage ansvar for de rammer, som pædagogerne arbejder under, så vi kan skabe de kommende generationer af søde drenge og seje piger.