Godt på vej med lønnen – nu er det tid til at styrke fagligheden 

Efter nogle lange forhandlingsdøgn fik vi landet den generelle overenskomst på det kommunale område, der giver pædagoger og andre offentligt ansatte udsigt til nogle rigtigt pæne lønstigninger over de næste to år. 

Den samlede overenskomstramme på 8,8 procent over to år er selv i et historisk perspektiv i den absolut høje ende. Til sammenligning var rammen i OK21 på 5,9 procent, og det var endda over tre år. 

Dengang kaldte jeg overenskomsten for ”det bedst opnåelige resultat” set i lyset af al den usikkerhed, som corona-pandemien havde ført med sig. Denne gang vil jeg ikke tøve med at sige, at vi har opnået et rigtig godt resultat. 

Gennemsnitslønnen for pædagoger og ledere på det kommunale område stiger med cirka 5000 kroner om måneden (før skat) i løbet af de næste to år, hvis man lægger de generelle lønstigninger sammen med det ekstraordinære lønløft fra treparten, og de penge vi nu skal til at fordele ved vores egne forhandlinger med arbejdsgiverne i KL. 

Samlet set betyder det, at vores bruttoløn (løn og pension) i gennemsnit vil være 13 procent højere i 2026 end i dag. Det kan mærkes, når huslejen, indkøb og ferien skal betales - og når pensionsalderen indfinder sig.

Tidlig indfasning 
Der er også flere andre ting at glæde sig over i aftalen. Vi har aftalt, at størsteparten af lønstigningen falder allerede i overenskomstperiodens første år. Det er nyt. Og det er også nyt, at vi har fået indlagt en ekstraordinær forhandling undervejs, så vi kan reagere hurtigt, hvis den private lønudvikling stikker af fra os. I forvejen har vi jo en reguleringsordning, der samler os op til sidst, hvis vi sakker bagud. 

Jeg kan fremhæve flere andre gode ting fra aftalen, som vi jo altså har forhandlet sammen med de øvrige 50 forbund i vores forhandlingsfællesskab. For eksempel styrker vi tillidsrepræsentanternes rettigheder og får mulighed for udvidet TR-dækning på arbejdspladser, der er spredt over flere matrikler. Vi udvider også barsel med løn til fædre, medmødre, solomødre, flerlinge-forældre og adoptanter.  

Løn kan ikke stå alene
Det er rigtigt godt begyndt. Og når jeg siger sådan, så er det fordi, vi jo kun er halvt i mål. I dag og de kommende dage skal vi forhandle vores egne krav helt på plads både for pædagoger og ledere. Her kommer vi også til at presse på for lønforbedringer. Men vi ved også godt, at løn ikke kan stå alene, når det gælder om at gøre det mere attraktivt at være pædagog. Derfor kommer det i høj grad også til at handle om bedre vilkår for vores faglighed.

De fleste vil nok være enige med mig i, at flere uddannede pædagogkolleger er helt afgørende for at sikre nogle stærke og attraktive pædagogiske miljøer, der giver os de bedste betingelser for at være de gode pædagoger for børn, unge og andre borgere, som vi kan være og ønsker at være. 

Bedre normeringer er ikke et overenskomst-anliggende. Men der er andre ting, som også har stor betydning for vores vilkår i hverdagen, og som arbejdsgiverne bliver nødt til at tage et større ansvar for, hvis de vil rekruttere og fastholde dygtige pædagoger.

For eksempel tid til at tilrettelægge aktiviteter med børnene, forberede samtaler med forældre og tid til at sparre med kolleger og leder om de pædagogiske opgaver. Alt sammen noget, som har stor betydning for at udvikle praksis og kvaliteten i vores institutioner. 

Det samme gælder adgangen til kompetencegivende efter- og videreuddannelse og andre muligheder for faglig udvikling og fordybelse – uden at det betyder, at man uddanner sig til et skrivebordsjob væk fra børnene og praksis. 

Arbejdsgiverne bør tilslutte sig kampen for faglighed 
Hvis arbejdsgiverne i KL læser med her og er i tvivl om, hvor meget det haster, så tager jeg gerne vores nye vilkårsundersøgelse med til forhandlingsbordet. Den viser, at halvdelen af alle pædagoger overvejer at forlade faget - lige som mindst 11.000 pædagoger, der allerede har gjort det og i dag arbejder uden for branchen. 

Heldigvis ved vi også godt, hvad der kan få dem til at blive og måske endda vende tilbage; nemlig højere løn og mere tid til faglighed. Vi er godt på vej med det første, men nu er det tid til, at arbejdsgiverne også melder sig ind i kampen, når det gælder fagligheden. 

Den opfordring er hermed givet videre. 

Tak fordi I hepper.