Fristen for en ny pædagoguddannelse er for længst overskredet

Siden en evaluering i efteråret 2021 dumpede pædagoguddannelsen, har politikerne ufortrødent ladet den køre videre.

Det til trods for, at konklusionen lød, at den ikke i tilstrækkelig grad giver de studerende de nødvendige pædagogiske kompetencer.

Og til trods for, at både bogligt stærke studerende falder fra, fordi de ikke bliver udfordret nok, mens bogligt svage studerende, som uddannelsen ellers historisk har løftet, ligeledes falder fra, fordi undervisningen er sparsom og vejledningen ditto.

Selv ikke det faktum, at søgningen til og optaget på uddannelsen er styrtdykket gennem en årrække, har fået skiftende ministre på området til at sætte handling bag ordene og lave den nye pædagoguddannelse, som der er et erkendt behov for. De kedelige realiteter er, at antallet af optagne på pædagoguddannelsen er skrumpet med 25 procent siden 2016. Og udviklingen ser ikke ud til at vende.

Det har mærkbare konsekvenser. Mange steder er det blevet noget nær en umulig opgave at finde en pædagog til en ledig stilling. Hver fjerde pædagog er den eneste med en pædagoguddannelse på sin stue og har derfor ingen at sparre med i hverdagen. Nogle stuer kører fuldstændigt uden en fast tilknyttet pædagog, ganske enkelt fordi lederne ikke kan besætte stillingerne.

Med den massive efterspørgsel på pædagoger her og nu, kan det måske virke fristende med snuptagsløsninger, som får de studerende hurtigere igennem uddannelsen. Og Finansministeriets regnemodeller viser givetvis også, at det vil øge arbejdsudbuddet og dermed bidrage til at løse den kattepine, man har bragt sig selv i ved at lade stå til i årevis.

Jeg vil advare på det kraftigste imod at lede efter hurtigere veje til at uddanne pædagoger. Det er og bliver aldrig en god løsning på faglighedskrisen at skrue ned for uddannelse. Evalueringen af uddannelsen viser jo netop, at der er brug for det modsatte: Flere timer, mere fordybelse og bedre praktikforløb.

Samtidig ved vi, at børn, der har gået i institutioner med et højt fagligt niveau, har bedre forudsætninger for at klare sig godt senere i livet. Og kvaliteten er dokumenteret højere der, hvor der er pædagoger til stede hele dagen. Det kræver høj faglighed at sikre børnenes trivsel og udvikling. Det kræver dygtige pædagoger.

Derfor skriger det også til himlen, at de ansvarlige politikere i årevis har skubbet opgaven foran sig velvidende om, at pædagogmanglen ville eksplodere i de kommende år.

Derfor skriger det også til himlen, at de ansvarlige politikere i årevis har skubbet opgaven foran sig velvidende om, at pædagogmanglen ville eksplodere i de kommende år.

Allerede da man under stort pres fra forældre og pædagoger besluttede at indføre minimumsnormeringer for mere end fire år siden, købte man sig tid med en lang indfasning af loven for at sikre, at man kunne nå at uddanne pædagoger nok, inden loven trådte i kraft. Og gentagne gange har advarsler lydt om en eksplosiv pædagogmangel i nær fremtid.

Fristen for en ny pædagoguddannelse er for længst overskredet.

Vi har brug for en pædagoguddannelse med et højt fagligt niveau, der kvalificerer de studerende til at håndtere de stadig mere komplekse udfordringer, som de møder i deres arbejdsliv. En uddannelse som appellerer til flere, og som emmer af faglig stolthed og høje ambitioner.

Kvaliteten skal op, så fremtidige pædagoger klædes på til at håndtere de komplekse pædagogiske opgaver, der venter. Der er ingen smutveje til flere dygtige pædagoger.

Kvaliteten skal op, så fremtidige pædagoger klædes på til at håndtere de komplekse pædagogiske opgaver, der venter. Der er ingen smutveje til flere dygtige pædagoger.

I BUPL arbejder vi for en uddannelse hvor pædagogik og kreativitet igen bliver omdrejningspunktet, og hvor undervisningen åbner den pædagogiske verden for de studerende og støtter dem i at opøve den vigtige kritiske sans, der i sidste ende er en forudsætning for den fagprofessionelle dømmekraft. Og en uddannelse hvor musik, drama, kunst, bevægelse, natur og andre kreative fag fylder. For det er disse praktiske og aktivitetsbårne discipliner, pædagoger udøver pædagogikken indenfor og bruger som middel i arbejdet med børn, unge og voksne. En uddannelse med højere kvalitet i praktikkerne, og en uddannelse, der favner det brede studentergrundlag, som den rummer. Sådan en reform skal naturligvis ledsages af et markant økonomisk løft af uddannelsen, som har været underfinansieret gennem en årrække.

Pædagoguddannelsen har stået forrest i køen i årevis, men er gang på gang blevet sprunget over af andre sager, som åbenbart var mere akutte end at sikre kvaliteten for vores mindste. Imens vi venter på en ny og bedre pædagoguddannelse, buldrer faglighedskrisen om ørerne på børn og pædagoger i daginstitutionerne, og de unge fortsætter med at se andre veje, når de står over for uddannelsesvalget.