Forringet seniorpension er et minus for værdig tilbagetrækning
Af: ELISA RIMPLER Formand, Bupl, BJARNE HASTRUP Adm. direktør, Ældre Sagen, THORKILD OLESEN Formand, Danske Handicaporganisationer, MADS SAMSING Forbundsnæstformand, HK Danmark, JOHN NIELSEN Forbundsformand, Serviceforbundet, MARIA MELCHIORSEN Forbundssekretær, FOA, HELGA SCHULTZ Forperson, Yngre Læger, CAMILLA GREGERSEN Formand, DM.
60-årige Hanne har pga. gigt arbejdet i fleksjob i 20 år. Hun passer sit arbejde, til trods for at kroppen gør ondt, og kun medicin og smertestillende piller får dagen til at hænge bare nogenlunde sammen. Hun hænger i med det yderste af neglene.
Seniorpension er hendes usynlige målstreg til en lidt tidligere pensionisttilværelse. Planen var at søge seniorpension om seks måneder, og når det 61. lys i lagkagen var pustet ud, kunne hun endelig krydse målstregen.
Men nu vil regeringen skubbe målstregen betydeligt længere væk for Hanne og tusindvis af nedslidte seniorer og mennesker med handicap.
Regeringen vil nedlægge seniorpensionen i sin nuværende form ved at sammenlægge den med tidlig pension – og halvere perioden, som dokumenterede nedslidte og seniorer med nedsat arbejdsevne kan modtage pensionen i – og tilmed nedsætte ydelsen markant. Konkret betyder det ca. 4.500 kr. mindre om måned for seniorpensionister, der fremadrettet kan gå fra tre år før folkepensionen mod seks år i dag.
Forslaget svækker muligheden for en værdig tilbagetrækning markant. For seniorpension er blevet en central del af vores danske pensionssystem. For som opgørelserne fra 2022 viser, var der 23.800 personer, der modtog seniorpension, mod 10.696 personer, der modtog tidlig pension. Det understreger med tydelighed, at der er brug for seniorpensionen.
Ordningen er målrettet mennesker, som pga. handicap, nedslidning eller andre problemer med helbredet ikke kan arbejde på fuld tid frem til pensionsalderen. Hvis du kun kan arbejde 15 timer om ugen og opfylder ordningens øvrige betingelser, kan du trække dig tilbage med værdighed seks år før gældende pensionsalder. Seniorpension er dermed en ordning, som renlivet forudsætter nedsat arbejdsevne.
Vi har massiv dokumentation for, at helbredet ikke holder hele vejen for alle. Derfor er seniorpension, som vi kender den i dag, en helt afgørende forudsætning for en pensionsalder, som fortsat stiger. I 2030 vil du med forslaget først kunne gå på seniorpension som 65-årig.
Vi er meget bekymrede over, at regeringen vil skubbe målstregen for nedslidte, der har brug for at kunne trække sig før folkepensionsalderen, hvis de skal have en meningsfuld og mindre smertefuld tilværelse som pensionist.
Regeringens planer har skabt en helt ny og enormt utryg virkelighed for dem, der har brug for at trække sig fra arbejdsmarkedet med værdighed.
Seniorpensionen er en forholdsvis ny ordning, men den er allerede ændret én gang. Da den daværende socialdemokratiske regering indførte tidlig pension, lempede man samtidig adgangen til seniorpension. Disse ændringer er endnu ikke trådt i kraft, før man igen vil ændre ordningen, men nu i modsat retning.
Nedslidte har krav på at vide, hvad de kan regne med. Det handler om helbred, om livskvalitet og om respekt. Der er brug for ro på dette område, og vi opfordrer derfor regeringen til at sætte sine planer på pause.
Det vil give Hanne og hendes mange ligesindede ro og vished om, at samfundet – som de har tjent og betalt skat til gennem hele arbejdslivet – har deres ryg, når de virkelig har brug for det. Alle danskere fortjener en værdig tilbagetrækning. Det får mange ikke mulighed for, hvis seniorpensionen bliver forringet.