Det skal være mere attraktivt at blive og være pædagog

Så kom den endelig. Den længe ventede rapport fra Lønstrukturkomitéen, der blev nedsat for at kortlægge og give os et fælles grundlag for at diskutere løn for offentligt ansatte i fremtiden.

Og hvad viser den så? Det afhænger nok meget af øjnene, der ser. Og du vil sikkert også høre andre udlægninger end min og BUPL’s. Men der er nogle meget centrale pointer i forhold til pædagogers løn, som ikke er til at komme uden om, uanset hvordan man vender og drejer det.

Lad mig slå fast med det samme: Komitéen siger IKKE siger noget om, hvem der skal have mere i løn og hvor meget. 

Til gengæld dokumenterer rapporten det, vi hele tiden har sagt. At pædagoger tjener mindst af alle offentlige faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. Det var samme resultat, som Lønkommissionen kom frem til i 2010.

Den viser også, at pædagogers løn ikke er fulgt med vores uddannelsesniveau. BUPL har flere gange rejst kravet om mere i løn ved overenskomstbordet, efter at pædagoguddannelsen blev en professionsuddannelse på lige fod med læreruddannelsen og uddannelsen til sygeplejerske. Men kravet om et lønløft er blevet afvist af arbejdsgiverne. Og som I ved, så skal der altid to til tango - og til en aftale.

Kortlægningen viser også en klar tendens til, at faggrupper med en stor andel af kvinder tjener mindre end faggrupper med en overvægt af mænd, selv når der tages højde for uddannelse, erfaring og ledelsesansvar. Så der er fortsat uligeløn. Uanset, hvor mange mænd, der er pædagoger. 

Rapporten bekræfter også, at det stort set er umuligt at rykke væk fra lønhierarkiets bund i det eksisterende overenskomstsystem. Hvis pædagoger skal rykke op i hierarkiet, vil det nemlig kræve at andre faggrupper er villige til at aflevere deres lønstigninger til pædagogerne.

Altså fire vigtige konklusioner set med pædagogøjne, der både forklarer og dokumenterer, hvorfor pædagoger og pædagogfaglige ledere i gennemsnit tjener 4000 kroner mindre end andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau.

Hvad blev der af spørgsmålet om tjenestemandsreformen og 1969 vil nogen af jer måske spørge? Med god grund. Det var nemlig en del af opgaven. Men komitéen manglede valide data til at føre den historiske afdækning så langt tilbage. Så det er ikke blevet undersøgt. Heldigvis har vi jo analyser og forskning fra blandt andet Kraka, Institut for Menneskerettigheder og Astrid Elkjær Sørensen, der tidligere har påvist, at der er en sammenhæng mellem tjenestemandsreformen og pædagogers nuværende løn.

Rapporten er ikke en facitliste, men den kan være et grundlag for det videre arbejde med at løfte lønnen og sikre rekrutteringen til fremtidens velfærd. Og vi har en god sag. Det er helt skørt at tænke på, at pædagoger ligger i den øverste tredjedel del af befolkningen, når det gælder uddannelse, men alligevel tjener langt under gennemsnittet. 

Regeringen har allerede bebudet, at den vil indkalde til trepartsforhandlinger til efteråret for at finde nye veje til at sikre, at der også i fremtiden vil være pædagoger nok til vores børn og unge, sygeplejersker nok til vores syge, og sosu-assistenter nok til vores gamle.

Som socialdemokraternes politiske ordfører Christian Raabjerg meget præcist konstaterede fra talerstolen i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat forleden, så er manglen på fagprofessionelle den måske største krise, vi står over for som velfærdssamfund.

Allerede i dag ender hver tredje forsøg på at rekruttere en pædagog forgæves. Det svarer til 5000 ubesatte stillinger. Under halvdelen af det pædagogiske personale i vores daginstitutioner har en pædagoguddannelse. Pædagogandelen er i frit fald, og det samme er optaget på pædagoguddannelsen, der er styrtdykket. Tusindvis af pædagoger har forladt faget. Samtidig viser prognoserne fra Danmarks Statistik, at antallet af små børn stiger med 60.000 i løbet af de næste ti år. 

Alt i alt betyder det, at der om 10 år vil mangle mindst 8000 pædagoger, hvis vi ikke får vendt udviklingen. Det er en brændende platform under kvaliteten i vores daginstitutioner, som - regeringens egen kvalitetsundersøgelse lige har dokumenteret - allerede er hårdt ramt. Det samme er vores fritidsinstitutioner og skoler. Derfor hilser vi en kommende trepartsaftale og en ekstraordinær lønpulje velkommen. Og jeg håber også, at vi har en aftale klar, inden vi skal forhandle OK24.

Det er sidste udkald, hvis politikerne vil fremtidssikre vores velfærdssamfund og sikre fagprofessionelle nok til vores børn, syge, ældre og udsatte borgere. Og det er intet mindre end det, der er på spil.