Det haster med en reform af pædagoguddannelsen
Alle er enige om, at pædagoguddannelsen skal have et markant løft. Men selvom evalueringen har ligget klar i halvandet år, er der stadig ikke sket noget. Og rekrutteringskrisen fortsætter.
Først og fremmest er der brug for en gevaldig økonomisk saltvandsindsprøjtning. Pædagoguddannelsen er en af de videregående uddannelser med det laveste taxameter. Mens læreruddannelsen blev løftet med den seneste aftale om en ny læreruddannelse, venter pædagoguddannelsen stadig. Det betyder, at der er 14.000 kroner mindre til rådighed per studerende om året på pædagoguddannelsen end på læreruddannelsen.
Det går ud over uddannelsens kvalitet – og de studerende. Der er brug for markant flere undervisningstimer og mere feedback. Pædagogprofessionen er baseret på relationsdannelse og fællesskaber, det skal uddannelsen og studiemiljøet understøtte.
Det er også brug for sikkerhed om den midlertidige ekstrabevilling på 43 millioner kroner til pædagoguddannelsen, som udløber ved årsskiftet.
Praktikperioder er en helt central del af uddannelsen. Der bør være tid til refleksion, tid til at prøve teorier og metoder af og tid til at øve sig under praktikperioderne, og mindst en af de lønnede praktikker bør være SU-finansieret, så de studerende ikke indgår i en allerede presset normering.
Hvis vi er enige om, at børn og unges trivsel og udvikling er afgørende for vores samfund, bør alle være enige om, at en reform af pædagoguddannelsen ikke kan vente længere.
Elisa Rimpler
Der er brug for en uddannelse med mere rum til fordybelse og færre mål. De kreative og æstetiske fag skal tilbage, så de studerende kan øve sig og blive dygtige i det genstandsfelt, de skal anvende pædagogikken i. Pædagogikken bør være i centrum for undervisningen, og den bør åbne den pædagogiske verden for de studerende og støtte dem i tilegne sig den vigtige kritiske sans, der gør pædagoger i stand til at navigere i og træffe kvalificerede beslutninger i den komplekse hverdag, der møder dem i praksis.
Det er også vigtigt for os, at en ny pædagoguddannelse udstyrer de kommende pædagoger med stærke specialpædagogiske kompetencer. Det er helt nødvendigt for at støtte arbejdet med børn i udsathed.
Hvis vi er enige om, at børn og unges trivsel og udvikling er afgørende for vores samfund, bør alle være enige om, at en reform af pædagoguddannelsen ikke kan vente længere.
Derfor opfordrer jeg ministeren til at tage ansvar og sikre, at vi kommer i gang med arbejdet. Vi kan ikke vente længere på en løsning, der kan sikre en høj faglighed og et attraktivt studiemiljø for kommende pædagoger. Det er på tide at investere i fremtiden og sørge for, at vores børn får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives i daginstitutionerne.