BUPL til ny børne- og undervisningsminister: Fritidsinstitutionerne har et kæmpe uforløst potentiale. Brug det!
Der bliver talt hel del om børns skoledag. Og rigtig meget om børns trivsel. Eller mangel på samme. Men vi taler sjovt nok meget lidt om den del af skoledagen, hvor vi har en gylden mulighed for at forebygge mistrivsel og give børnene mulighed for at finde mening i andre ting end boglighed og karakterer. SFO’erne og klubberne er alt for længe blevet glemt og forsømt.
Så her er en opfordring til den nye børne- og undervisningsminister: Tag børnebrillerne på og giv fritidsområdet det tiltrængte løft.
Fritidsinstitutionerne er et rum fri fra skolens præstationspres, og hvor nysgerrighed og børnenes egne interesser er styrende. En arena hvor leg og kreative værksteder afløser dansk og matematik, når klokken ringer ud efter sidste undervisningstime. Og et sted, hvor pædagoger åbner fællesskaberne op for børn, som måske har svært ved at finde sig til rette i dem.
Eller det kan de være.
Men i dag er normeringen i gennemsnit mere end 18 børn per pædagog i fritidsinstitutionerne. Det er dobbelt så mange, som der bør være, og det dækker endda over store variationer. Nogle steder skal man tælle mere end 40 børn, før man får øje på en pædagog. Og så er det svært som pædagog at lave et band med en gruppe børn, tage på tur i naturen, skabe ro til fordybelse i kreaværkstedet eller at hjælpe børn med at løse en konflikt på en god måde. Og spørger man pædagogerne selv, svarer halvdelen, at de kun i mindre grad eller slet ikke har tid til at arbejde med børn i udsatte positioner.
De bekymrende ringe normeringer i fritiden er konsekvensen af et årtis politisk negligering af fritidsområdet
Elisa Rimpler, formand for BUPL
Jeg møder ind i mellem indvendingen, at det er da en okay normering og bedre end i skolen, hvor der er mere end 20 børn i hver klasse. Til det er svaret, at der ofte er både en lærer og en pædagog i timerne i de små klasser, og at der faktisk i skolen i snit er knapt 13 børn per lærerårsværk. Altså en betydeligt bedre normering end i fritiden.
De bekymrende ringe normeringer i fritiden er konsekvensen af et årtis politisk negligering af fritidsområdet. Med folkeskolereformen og årene efter forsvandt 2 milliarder kroner ud af fritidsinstitutionerne. Det svarer til en reduktion af budgetterne med 30 procent!
I samme periode er hver anden pædagogfaglig leder på fritidsområdet forsvundet, og fritidshjem er omlagt til SFO’er, hvor økonomien er lagt ind under skolen. Det svækker uundgåeligt den pædagogiske kvalitet, at fritidspædagogerne ikke har en pædagogfaglig leder at sparre med tæt på. Men i værste fald betyder det også, at der siver økonomi fra fritidsordningerne over i skolens undervisningstiden.
Der er noget himmelråbende paradoksalt i, at vi i en tid med stigende mistrivsel har forringet kvaliteten af netop dét rum i børns hverdag, hvor de kan få lov bare at være uden at blive vurderet
Elisa Rimpler, formand for BUPL
BUPL’s kortlægning af ressourceforbruget i SFO’erne i otte kommuner viser, at op mod en tredjedel af personaleressourcerne i mange SFO’er bliver brugt på opgaver i skolen.
I jagten på at gøre folkeskolen bedre er SFO’er og klubber blevet forsømt, og den stærke tradition på fritidsområdet glemt. Den negative tendens risikerer at blive forstærket, hvis ikke der sikres ressourcer til øget åbningstid i SFO, når skoledagen forkortes.
Der er noget himmelråbende paradoksalt i, at vi i en tid med stigende mistrivsel har forringet kvaliteten af netop dét rum i børns hverdag, hvor de kan få lov bare at være uden at blive vurderet, og hvor børnefællesskaber, leg og kreativitet overskygger præstationspres og karakterer i dansk og matematik. Og at vi i en tid, hvor man på skoleområdet ofte taler om at indføre mere praksisfaglighed i undervisningen, har skåret fritidsinstitutionerne ind til benet, hvor værksteder, musik, teater, børnekultur og kreativitet er DNA’et.
I BUPL er vi klar med løsninger i vores nye fritidsudspil. Vi håber, de vil stå højt på den nye børne- og undervisningsministers dosmerseddel, så vi sammen kan skabe de bedste rammer om den del af børns hverdag, hvor det handler mere om at blive til nogen, end om at blive til noget. Det kalder tiden på.