Forsker og pædagog: Giv plads til forældrenes kritik
Relationen mellem forældre og pædagoger i vuggestuen er præget af et stærkt ideal om lighed, enshed og konsensus. Det er forudsætningen for oplevelsen af tillid. Hvis den svigter, har det en store følelsesmæssige konsekvenser for pædagogerne.
Det viser forskning i 2019 i relationen mellem pædagoger og forældre, hvor ph.d. og lektor på UCL Ane Refshauge Høyrup, der også er uddannet pædagog, dykker helt ned i relationen mellem pædagoger og forældre. Pædagoger og forældre udfører et kæmpe ’tillidsarbejde’, der går ud på at skabe og vedligeholde en tillidsfuld relation. Hvis det ikke lykkes, er følelsen fatal.
»Pædagogerne tager det meget tungt og oplever det meget voldsomt. Det, jeg blev slået af, var den oplevelse af nærmest at være blevet svigtet, når forældrene ikke gjorde sådan, som pædagogerne forventede,« siger Ane Refshauge Høyrup, der har været på feltarbejde i fire vuggestuer og observeret og interviewet pædagoger og forældre.
Svært at udfordre antagelser
En af Ane Refshauge Høyrups centrale konklusioner går på, at vuggestuerne i dag er underlagt et meget stærkt ideal om lighed og konsensus. Det er helt ikke uproblematisk, mener hun.
»Det er hyggeligere at være i relationer, der er tillidsfulde, og hvor vi enige med hinanden, og det hele bare glider. Men det er problematisk, at det bliver en regel for relationen at vi skal være enige med hinanden. For det bliver svært at udfordre,« siger hun.
Det gælder både for pædagogerne, hvis Peters mor gør noget problematisk i forhold til Peter, men også for Peters mor, hvis hun oplever, at vuggestuen gør noget problematisk, forklarer hun.
»Når idealet er, vi skal have tillid til hinanden, og at vi skal have sympati for hinanden, hvordan skal vi så kunne kritisere hinanden?«
Personligheden på arbejde
Anette Stoltenberg Hansen er pædagog i vuggestuen Porskjær ved Aarhus. Hun genkender følelsen af, at kritik fra forældre rammer hårdt, når det opstår.
»Når forældrene ikke har tillid til os rammer det både på det faglige, men også på det mere private og personlige plan. For det er voldsomt ubehageligt, hvis folk synes, man er utroværdig eller ikke til at regne med, også selvom man er på arbejde,« siger hun.
Anette Stoltenberg Hansen peger på, at udviklingen med læreplaner og forskning på småbørnsområdet betyder, at pædagogerne igen bliver lidt mere professionelle personer på arbejde. Og det er nemmere for forældre at kritisere et stykke professionelt arbejde, end det er at stå og kritisere den enkelte pædagog.
»For det bliver mere en kritik af de faglige valg end en kritik af Anette på gul stue, argumenterer hun.«
Plads til kritikken
Ane Refshauge Høyrup opfordrer pædagoger til at reflektere over, hvad idealet om konsensus betyder for relationen til forældrene i institutionen. Hendes pointe er, at det er en samfundsmæssig udvikling og logik, som er i hele det danske og skandinaviske samfund, at vi stræber efter at være lige med hinanden. Så man kan ikke løse det som personalegruppe i en vuggestue,
»Men man kan se, hvad man kan rokke ved. Hvis man vil og tør at give lidt slip på den der ekspertautoritet,« siger hun og uddyber:
»For mig er det ikke en modsætning at holde sig ydmyg til forældrene og samtidig bevarer sin ekspertstatus. Måske viser man faktisk en større faglig sikkerhed, hvis man tør som personalegruppe at give lidt mere plads til kritikken.«
Pædagog Anette Stoltenberg er enig.
»Nogle gange, sker der jo ting, som er kritisable og så er det vigtigt, at vi tør stå ved det. For sådan er det også nogle gange i institutioner. At vi overser noget, eller ikke gør det godt nok. Så er det ok, at forældrene kommenterer på det, synes jeg. Netop hvis vi skal bevare den tillid, er det vigtigt at være lydhør.«
