Fantasi, sansning og dybe venskaber: Leg åbner alle verdener for barnet
Leg er essentielt for børn. Den handler om dybe venskaber, intense rivaliseringer og de eventyrlige rolle- og fantasiverdener, man skaber sammen. På den måde væves virkelighed og fiktion, men også sorg og glæde sammen i legen.
Det viser Nils Falk Hansens forskning og den ph.d.-afhandling, som han netop har forsvaret med succes på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Det er nemlig børns leg, der er emnet for hans afhandling.
Legen åbner børns fysiske og kulturelle verden
”Legen har en enorm værdi, uanset hvordan du kigger på den. Uanset om det er kulturantropologisk eller udviklingspsykologisk. I det sensomotoriske legeliv erobrer børn jo den fysiske og materielle verden. De lærer, hvad deres egen krop kan, og gør sig nye vigtige erfaringer," siger han og fortsætter:
"I den symbolske leg eller fantasilegen begynder de at udforske den kulturelle verden og at skabe deres egen kultur med den eksisterende kultur som kreativt foderstof. Hvad vil det sige at være god, ond, far, mor? Alle kulturens verdener åbner sig gennem legen."
Det kræver en helt særlig pædagogisk musikalitet og indlevelse, som er smuk at opleve i praksis, for eksempel når en pædagog tager en plastikbrandhjelm på hovedet (...)"
Nils Falk Hansen, forsker på DPU, Aarhus Universitet.
Hvad foregår der i legen?
Nils Falk Hansen har siddet på grønne mælkekasser og på små børnestole og har fulgt børns fantasileg bevæbnet med pen og notesblok. Mere end 250 timer har han observeret i to forskellige daginstitutioner, og 20 notesblokke er blevet fyldt med legesituationer.
Det er blevet til afhandlingen ’What Is Going on Here?’ – ’Hvad foregår der her?’
Som pædagog er det i hvert fald en god tilgang at stille sig selv det spørgsmål, når man bevæger sig ind i børnenes legeunivers, påpeger han.
Pædagoger skal både sikre selvorganiseret leg og nye deltagelsesmuligheder
”Pædagoger står overfor en særlig udfordring i forhold til at balancere respekten for børns selvorganiserede legefællesskaber med ansvaret for at åbne nye deltagelsesmuligheder i legen for dem, som har svært ved at finde fodfæste på egen hånd. Det kræver en helt særlig pædagogisk musikalitet og indlevelse, som er smuk at opleve i praksis, for eksempel når en pædagog tager en plastikbrandhjelm på hovedet og skaber en åbning i en brandbekæmperleg, så Samson kan træde ind i rollen som modig røgdykker frem for hele tiden at være ham, der kommer i konflikt med de andre,” siger Nils Falk Hansen.
Så er det ud og vaske hænder
Omvendt kan tidsstyringsiver og voksenkontrol blive en bremseklods for legens mulighedshorisonter, mener han og nævner et eksempel med to drenge, der har brugt hele formiddagen på at konstruere en magisk togbane med forgrenede spor ført op over en sofa og ud og ind mellem stoleben
”De har kæmpet for at beholde de togskinner. Alt spiller. Det er fuldstændig fantastisk ingeniørkunst. Da de skal i gang med at lege, så er det ’ud at vaske hænder, vi skal spise frokost’. De bliver flået ud af den selvforglemmende, fordybende oplevelse, de har,” fortæller Nils Falk Hansen.
Der er så meget spænding i skuldrene hos pædagogerne, som bliver sat i en fuldstændig skizofren situation. De snubler jo over dokumentationskrav, kommunale pejlemærker og politiske målsætninger."
Nils Falk Hansen, forsker på DPU.
Vi monitorerer i stedet for at fodre og inspirere legen
Det tager tid at organisere en fantasileg, ligesom fordybelsen i sig selv kræver tid. Det viser timerne på mælkekassen med al tydelighed.
”Men jeg ser også en pædagogisk ordenslængsel. At planlægningsværktøjer, strukturer og voksne tidshorisonter inddæmmer meget af den tid, der før har været til leg,” siger Nils Falk Hansen.
Samtidig er pædagogikken også blevet ramt af læringsparadigmet og præstationsorienteringen, påpeger han.
”Vi har ikke mindst på pædagoguddannelsen oplært kommende pædagoger i at observere børn gennem diagnostiske blikke og monitere krydskravlefunktioner og sproglige udviklingskurver, hvor det måske vigtigste netop er at give tid, plads og rum til legen, at fodre og inspirere legen,” siger han.
Mulighedernes land åbnede sig på fritten
”Der er så meget spænding i skuldrene hos pædagogerne, som bliver sat i en fuldstændig skizofren situation. De snubler jo over dokumentationskrav, kommunale pejlemærker og politiske målsætninger. Jeg tror ikke, at børnelivet er blevet bedre af det.”
Det stod bestemt ikke skrevet i folkeskolens kontaktbog, at Nils Falk Hansen en dag skulle stå med en akademisk ph.d.-titel. Opvokset på indre Nørrebro i København havnede han i sin skoletid i det, der hed ressourcecentret.
”Der sad man jo ikke, fordi man havde ressourcer. Jeg kunne hverken stave til mit eget navn eller finde ud af, hvor mange togvogne der var i kolonnerne i matematik. Men når jeg så kom over på fritten, åbnede mulighedernes land sig. For mig var det to verdener, hvor den ene tilbød en social identitet som en person, der kunne bruges, mens den anden var en evig påmindelse om alt det, man ikke duede til,” fortæller han.
Fritidspædagogikken har momentum
Det, som dygtige fritidspædagoger kan, har sat sig varige spor hos ham, og derfor glæder det ham også, at fritidspædagogikken nu har momentum.
”I hvert fald retorisk. Kontinentalfladerne er i bevægelse under konkurrencestaten. Der er meget større interesse for leg, kreativitet, fordybelse, langsomhed og nærvær,” siger han.
Udover at tilbyde en social identitet kan fritidspædagogikken også give de børn og unge, som har svært ved at finde fodfæste i venskaberne og de uformelle fællesskaber, en platform.
De bedste fritidspædagoger er sindssygt gode til hele tiden at kigge på, hvem de kan invitere ind, og værkstedspædagogikken kan i sine utallige former være med til at stimulere det brobyggeri."
Nils Falk Hansen, forsker, DPU.
Vi mødes gennem det, vi gør sammen
Nils Falk Hansens kongstanke er, at fritidsinstitutionerne selvfølgelig skal give børnene og de unge muligheder for at forfølge deres egne interesser, men at der også skal stå spændende værksteder klar med engagerede pædagoger.
”Det, der er tilbage fra skrammellegepladsen, er, at vi mødes gennem det, vi gør sammen. Gode fritidspædagoger har på overfladen en aktivitet. Men under den er der hele tiden et socialt brobyggeri på tværs af de sociale hierarkier, der findes i de fællesskaber, som børn selv former,” siger han.
Det kan især være af vital betydning for de børn og unge, som er havnet i udgrænsede positioner.
Fritidspædagoger kan demontere forventningspres
”De bedste fritidspædagoger er sindssygt gode til hele tiden at kigge på, hvem de kan invitere ind, og værkstedspædagogikken kan i sine utallige former være med til at stimulere det brobyggeri,” siger Nils Falk Hansen.
Samtidig kan fritidspædagoger også være med til at demontere en del af det sociale forventningspres.
”Allerede fra børn er helt små, lærer de, at de hele tiden skal gøre sig spilbare, hvis de skal finde ind i et legefællesskab. God fritidspædagogik kan skabe rum, hvor du ikke behøver at gøre dig spilbar, for du kan bare sidde rundt om det her bål og skamriste et snobrød sammen med os andre – og så får du en oase af fælles fordybelse. Et resonansrum midt i det der med at blive valgt til og fra hele tiden,” siger Nils Falk Hansen.
Søgte ind på pædagoguddannelsen som 28-årig
Efter folkeskolen var det ikke en ungdomsuddannelse, Nils Falk Hansen valgte til, men derimod den store verden. Han rejste til Sydamerika, USA og Mellemøsten og arbejdede blandt andet på byggepladser og som skolelærer i Colombia. Når han var hjemme i Danmark, arbejdede han med børn og unge.
Kombinationen af en opvækst i en kulturradikal familie, der trak tråde til det legendariske Seminarium for Småbørnspædagoger, erfaringerne fra barndommens fritidshjem og arbejdet med børn og unge som voksen var med til at få Nils Falk Hansen til at søge ind på pædagoguddannelsen som 28-årig.
Man har svigtet den del af den pædagogiske faglighed, som strømmer ud af de kreative hænder. Det kræver vovemod og handlekraft at træde ind i et møde med børn i leg."
Nils Falk Hansen, DPU.
Der mangler rock n' roll i pædagoguddannelsen
Mens han læste, arbejdede han blandt andet i socialpsykiatrien og med kriminalitetstruede unge.
”Men jeg blev også bidt af alt det med Foucault, Habermas og Luhmann.”
Derfor begyndte han at læse pædagogisk sociologi på DPU nærmest i forlængelse af pædagoguddannelsen og kunne hurtigt derefter kalde sig cand.pæd.soc. Det førte til en stilling som underviser på pædagoguddannelsen, først i København, siden på professionshøjskolen Absalon i Roskilde.
”Der var jeg meget optaget af, hvordan vi kan få hånd og ånd til at smelte sammen i uddannelsen. Der mangler et eller andet rock’n’roll, der er en ubalance i den måde, vi uddanner pædagoger på. Man har svigtet den del af den pædagogiske faglighed, som strømmer ud af de kreative hænder. Det kræver vovemod og handlekraft at træde ind i et møde med børn i leg,” siger han.
Sluk ikke legens inspirationskilder
Nils Falk Hansen peger på, at netop vovemodet lader til at være en mangelvare:
”At kunne tænde et bål eller orkestrere en improvisatorisk rytmebevægelsesleg er lige så vigtige forudsætninger for pædagogisk arbejde som at have en sociologisk dybdeforståelse af de samfundsmæssige dynamikker, der skaber marginalisering i det senmoderne samfund. Det skal det pædagogiske uddannelsesprojekt afspejle i langt højere grad.”
Nu er Nils Falk Hansen selvstændig oplægsholder, projektleder og inspirator i det pædagogiske landskab. Her rejser han rundt med en vigtig påmindelse til pædagoger:
”Vi må ikke slukke legens inspirationskilder, som jo er børns eget liv med hinanden,” siger han.
Vi skal værne om børns hemmelige legeverden
Han trækker endnu et eksempel fra sine observationer frem: En lille gruppe drenge i børnehaven har gang i en hemmelig leg nede bag rønnebærbusken. De har fundet en spand, som de skiftes til at tisse i, inden de vælter den.
”Da jeg kommer, siger de ’shhh’ til mig, for de voksne må ikke opdage det, de har gang i. Der findes jo også en hemmelig legeverden langt fra de voksnes blik. Den skal vi værne om.”
Læs også artikel med Lene Tanggaard: Sænk skuldrene: Børn har brug for uperfekte forældre og pædagoger.
