BUPL's formål og opgaver

BUPL er en fagforening for pædagoger. Formålet er at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen skal varetage medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.

Det er BUPL’s formål at påvirke den styrings- og ledelsesmæssige udvikling på børne- og ungeområdet og at skabe de bedst mulige betingelser for udvikling af det pædagogiske fag, og medlemmernes professionelle forudsætninger og muligheder.

Det er ligeledes BUPL’s opgave at påvirke samfundsudviklingen ud fra pædagogisk viden, nationalt såvel som internationalt.

BUPL skal på medlemmernes vegne forhandle og indgå overenskomster og aftaler og administrere disse, herunder forhandle opståede konkrete tvister om medlemmernes løn- og arbejdsvilkår.

BUPL arbejder ud fra følgende målsætninger:
  • BUPL er en åben, gennemsigtig og kommunikativ organisation.
  • BUPL sikrer, at medlemmerne har indflydelse på foreningens aktiviteter.

BUPL løser sine opgaver i samarbejde mellem forbundet og de lokale selvstændige fagforeninger.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.