Støj og akustik – forebyg høreskader
Hvad er støj og akustik?
Støj er uønsket lyd, der medfører gener eller risiko for høreskader.
Lyd måles i decibel (dB), hvor 0 dB er den svageste lyd, man kan høre med en normal hørelse. Den daglige støjbelastning er et udtryk for den samlede støjdosis over en hel arbejdsdag. Den daglige støjbelastning angives ved målinger som dB(A).
Arbejdstilsynet skelner mellem
- Generende støj, der kan forstyrre arbejdet og påvirke trivsel og koncentration, uden at der nødvendigvis opstår sygdomssymptomer.
- Høreskadende støj, som er støj med en daglig støjbelastning på over 80 dB(A).
Et rums akustik handler om den måde, hvorpå et rum ved sin størrelse, form og materialer påvirker klangen i rummet og dermed fx taleforståeligheden. God akustik er vigtigt for at reducere støjen i institutioner.
Overblik: Pædagoger udsat for støj
- 89 pct. af alle pædagoger i daginstitutioner og 87 pct. af alle pædagoger i skole- og fritidsordninger er mindst en fjerdedel af arbejdstiden udsat for baggrundsstøj, der forstyrrer arbejdet.
- 50 pct. af alle pædagoger er mindst en fjerdedel af arbejdstiden udsat for støj, der er så kraftig, at man er nødt til at beskytte ørerne mod støjen.
Kilder: BUPL's vilkårsundersøgelse, 2025 og Arbejdstilsynet: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L), 2023.
Konsekvenser af støj og dårlig akustik
Generende støj kan give dig gener som hovedpine, nedsat koncentrationsevne, søvnbesvær, træthed og dårligere trivsel. Støjen kan være særligt generende, hvis man føler sig presset på arbejdet.
Der er ikke nogen grænse for, hvor meget støjen må genere, da der er stor forskel på, hvor meget støjen generer den enkelte, og at generne afhænger af de konkrete arbejdsopgaver. Cirka 10 pct. af befolkningen har øget følsomhed for støj.
Høreskadende støj (over 80 dB(A)) medfører risiko for:
- Høretab, der kan kan medføre vanskeligheder med bl.a. at skelne lyde i baggrundsstøj og ved samtaler i grupper samt problemer med at høre bl.a. telefoner og TV.
- Tinnitus, som er en subjektiv oplevelse af lyd uden fysisk lydudsættelse, opleves ofte som susen, kimen, hylen eller brummen.
Forebyggelse: Dette har din arbejdsgiver pligt til
Din arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at du og dine kollegaer ikke udsættes for støjgener og risiko for høreskader. I den forbindelse skal din arbejdsgiver tage hensyn til medarbejdere, der er særligt støjfølsomme.
Konkret skal arbejdsgiveren:
- Sørge for, at arbejdsrummene er isoleret mod støj udefra og indrettet, så de akustiske forhold er tilfredsstillende fx ved hjælp af ved lydabsorberende materiale på lofter og vægge samt lydskærme.
- Være opmærksom på, at Bygningsreglementet stiller særlige krav til akustik i daginstitutioner og undervisningslokaler.
- Undersøge via arbejdspladsvurderingen(APV’en) og eventuelt støjmålinger, om du eller nogen dine kollegaer udsættes for generende eller høreskadende støj.
- Sørge for at reducere støjen gennem indkøb af inventar og legetøj uden hårde overflader.
Hvornår er høreværn nødvendige?
Hvis støjbelastningen overskrider 80 dB(A), eller hvis støjbelastningen i øvrigt er stærkt generende, må din arbejdsgiver kun lade jer arbejde, hvis de stiller høreværn til rådighed. BUPL anbefaler, at der anvendes individuelt tilpassede formstøbte høreværn.
Er den daglige støjbelastning over 80 dB(A), bør du bruge høreværnet, som din arbejdsgiver skal stille til rådighed. Når den daglige støjbelastning er over 85 dB(A), skal du bruge det høreværn, som din arbejdsgiver udleverer.
Mere inspiration til forebyggelsen
Læs mere om akustik og forebyggelse af støj i Børn&Unges guide og på BFA's overbliksside "Støj i rum med børn".