Arbejdstid og årsnorm

Pjecen "Arbejdstid og årsnorm - opgaver og ressourcer" beskriver de grundlæggende principper i årsnormen.

Pjecen "Arbejdstid og årsnorm" er udarbejdet i samarbejde mellem BUPL og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD). 

Intentionen med pjecen er at give leder og tillidsrepræsentant et værktøj i hånden, der både sætter fokus på de grundlæggende principper i arbejdet med årsnorm, og forhåbentlig inspirerer til gode drøftelser på den enkelte pædagogiske arbejdsplads.

Hent pjecen "Arbejdstid og årsnorm"

Arbejdstid og årsnorm


Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der, hvis en medarbejder bliver syg og ikke kan deltage i et personalemøde, men har fået timerne afsat i en pulje?

Overenskomsten giver ret til løn under sygdom, så selv om medarbejderen ikke deltager i et personalemøde på grund af sygdom, så skal man stadig have løn for personalemødet. 

På samme måde med den afsatte pulje så er timerne brugt, selv om man ikke har deltaget i mødet på grund af sygdom. 

Hvad sker der, hvis medarbejderen har arbejdet for mange timer den 31.12. pågældende år?

Hvis medarbejderen er ansat på fuld tid, og hvis man den 31.12. har et overskud af timer, så skal medarbejderen have timerne udbetalt eller have mulighed for at afspadsere timerne. 

Der vil i så fald være tale om overarbejde, så enten skal medarbejderen kunne afspadsere de ekstra timer i forholdet 1:1,5 eller timerne skal udbetales med et tillæg på 50 %. 

Hvis medarbejderen er ansat på mindre end fuld tid, så har medarbejderen krav på at kunne afspadsere de ekstra timer i forholdet 1:1 eller få timerne udbetalt. 

Hvad sker der, hvis medarbejderen har arbejdet for få timer den 31.12. pågældende år?

Hvis medarbejderen den 31.12. pågældende år ikke har arbejdet alle sine timer, så skylder medarbejderen ikke nogen timer.

Som ansat er medarbejderen underlagt ledelsens instruktionsbeføjelse, og kan derfor ikke selv disponere over sin arbejdstid. 

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.