Kontrolforanstaltninger og regler for arbejdspladsen

Kontrolforanstaltninger

Arbejdsgiveren må indføre de kontrolforanstaltninger, der skønnes påkrævede efter omstændighederne. Det kan være for at forhindre tyverier, for at sikre effektiv arbejdstid, for at sikre orden i budget og regnskab el.lign.

Som institutionsleder kan du for eksempel kræve, at personalet udfylder arbejdstidsopgørelser, så du kan holde regnskab med den faktiske arbejdstid og med de særlige ydelser, medarbejderen skal have udbetalt.

Tryghed for de ansatte

Daginstitutionsområdet er dækket af ”Aftale om kontrolforanstaltninger”, indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabt. Formålet med aftalen er at skabe størst mulig tryghed for de ansatte i forbindelse med anvendelsen af kontrolforanstaltninger. 

Det fremgår af aftalen, at kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. Der skal samtidig være et rimeligt forhold mellem mål og midler.

Under COVID-19 kunne arbejdsgiver stille krav om, at medarbejderne skulle kunne fremvise gyldigt coronapas, når de mødte på arbejde. Dette var begrundet i hensynet til de andre medarbejdere og hensynet til en stabil og forsvarlig drift af institutionerne. Dette krav kunne arbejdsgiver fastholde så længe, COVID-19 blev karakteriseret som en samfundskritisk sygdom.

Reglementariske bestemmelser – regler for arbejdspladsen

Reglementariske bestemmelser er for eksempel bestemmelser om rygning og alkohol. 

I folkeskoler, dagtilbud, fritidstilbud og klubber er det ifølge ”Lov om røgfri miljøer” ikke tilladt at ryge eller anvende tobaksvarer på institutionens område – heller ikke udendørs. Det er arbejdsgiver og dermed dig som leder, der er ansvarlig for, at loven overholdes. 

Alkoholindtagelse er på mange institutioner et ureguleret område, men det er et område, der både af hensyn til institutionens drift og af hensyn til medarbejderne kan være grund til at aftale klare retningslinjer om. Som regel har kommunen en overordnet alkoholpolitik og som minimum bør denne politik være kendt og respekteret på den enkelte institution.

Må du blande dig i de ansattes påklædning?

Regler om hygiejne hører også hjemme under begrebet reglementariske bestemmelser. Sundhedsstyrelsen kommer i publikationen ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud” med en lang række anbefalinger rettet mod dagtilbudsområdet. Her kan du blandt andet læse om god håndhygiejne og om gode råd vedr. at bære smykker m.v. på arbejdet. Der kan altså være saglige grunde til at blande sig i personalets påklædning og brug af smykker.

Reglementariske bestemmelser skal altid være driftsmæssigt begrundet. De er omfattet af MED-udvalgets opgaver, og fastlæggelse af reglementariske bestemmelser i institutionen skal derfor tage sit udgangspunkt i de retningslinjer, MED-udvalget eventuelt har udformet.

Desuden bør du i sådanne spørgsmål inddrage personalet, herunder tillidsrepræsentanten.

Forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger

Nogle arbejdspladser interesserer sig aktivt for medarbejdernes livsstil og for medarbejdernes måde at leve på, når de ikke er på arbejde. Arbejdspladsen er ofte inddraget som en vigtig arena i samfundets forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 

Det kan der være gode argumenter for, og på mange arbejdspladser bliver sundhedsfremmende foranstaltninger som tilbud om frugt, fælles motion, rygestopprogrammer og lignende da også modtaget positivt af medarbejderne.

En vej til mindre sygefravær

Set fra arbejdsgivers synspunkt er der også grund til at fatte interesse for medarbejdernes sundhed. Sund livsførelse kan for eksempel være med til at mindske sygefraværet. Men der er naturligvis grænser for, hvad arbejdspladsen kan blande sig i. 

Også dette område af ledelsesretten har sine begrænsninger, og det er arbejdsgivers ansvar, at et tilbud ikke bevæger sig på kanten af et påbud eller et forbud. 

Under alle omstændigheder bør du inddrage MED-udvalget i tiltag af forebyggende og sundhedsfremmende karakter.