Fremtidens leg til debat

I denne episode af Børn&Unge Podcast tager vi dig med til en konference, hvor en række oplægsholdere fra ind- og udland tager leg ganske alvorligt. Du kan høre to af dem give deres bud på, hvad der er vigtigt for fremtidens leg. Mød bl.a. Helle Marie Skovbjerg og Paul Harris.

Leg blev taget ganske alvorligt, da Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, DPU sammen med Interacting Minds Center åbnede dørene til konferencen ’Fremtidens Leg’, i Emdrup i København. En af de i alt 14 oplægsholdere var den internationalt anerkendte professor fra Harvards fakultet for pædagogik Paul Harris. I denne episode af Børn & Unge Podcast kan du høre, hvad han mener, børn lærer af at have det sjovt - og hvad voksne så kan lære af det.

Du kan også høre, hvad Danmarks første professor i leg, Helle Marie Skovbjerg, mener, teknologi kan tilføje den pædagogiske praksis i fremtiden. Og så kan du møde nogle af dem, der sad på tilskuerrækkerne og sugede viden til sig.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.