Vurderer du flersprogede børn som sprogligt bagud, selvom deres udvikling er helt normal? 

Tusindvis af flersprogede børn begynder i skole med stemplet ’sprogligt bagud’, selvom de har en helt almindelig flersproget udvikling. 

De blev allerede i dagtilbuddet mødt med et mangelsyn, fordi de sprogvurderes ud fra en ensproget dansk norm. Det kan give et skævt billede af børnenes samlede sprogkundskaber, og pædagoger får ansvar for at løse en umulig opgave, lyder det fra forsker Lars Holm, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet.

Han har sammen med forsker Annegrethe Ahrenkiel analyseret, hvordan synet på flersprogede børn i danske dagtilbud har ændret sig gennem de seneste 30 år, og han peger på et alvorligt problem.

“Man kommer i dag til at se på de flersprogede børn som nogle, der er permanent bagud,” advarer han.

Bekymrende udvikling: Fokus på børnenes mangler fylder langt mere 

Den nye forskning viser, at Danmark over de seneste årtier er gået fra en vis rummelighed overfor flersprogethed til det, forskerne kalder en ’fortielse af flersprogethed’, hvor man i stigende grad holder op med at tale om, at flersprogede børn er til stede. 

“Det er bekymrende i en situation, hvor antallet af flersprogede børn i dagtilbud er vokset og fortsat vokser,” siger Lars Holm.

Udviklingen betyder, at flersprogede børn i stigende grad bliver forstået gennem det, de mangler på dansk, frem for det, de allerede kan med sprog. Derfor er det afgørende, at pædagoger får mulighed for at udvikle en faglighed, der passer til deres virkelighed, fremhæver Lars Holm.

Populært evalueringsværktøj har ført til markant indsnævring

Et centralt problem er, at evalueringsredskabet ’Sprogvurdering 3-6’, der aktuelt bruges i omkring 90 procent af kommunerne, vurderer børnenes sprog ud fra en målestok, der baserer sig på etsprogede børn med dansk som modersmål. Det indsnævrer blikket på barnet.

“I forhold til flersprogede børn sætter man en solid klap for det ene øje,” siger Lars Holm og uddyber:

“De flersprogede børns sproglige repertoire er jo sammensat af flere sprog. Når man laver en sprogprøve, hvor man kun ser på et af sprogene, så overser man, hvad barnet kan med de andre sprog.”

Pædagogikken kommer derfor til at handle om at ’fylde huller ud’, så barnet kan komme på niveau med etsprogede danske børn. Men den opgave er ifølge Lars Holm umulig at løse på den måde.

“Det ville være utroligt, hvis flersprogede børn generelt var på sprogligt niveau med danske børn i treårsalderen. Mængden af dansk, som de har været eksponeret for, kan være enormt forskellig. Hvis de var på niveau, ville det være på kanten af et mirakel,” siger han.

Fejlslagen tilgang stiller pædagoger i svære dilemmaer

Derfor er det også utopi at tro, at en intensiv etsproget tilgang til flersprogede børn baner vej for, at børnene når på niveau med etsprogede danske børn. 

”Det har vi haft mange år til at se, at det lykkes ikke. Og det kommer aldrig til at lykkes,” siger Lars Holm.

Konsekvensen er ifølge forskeren, at ansvaret for at fjerne ’bagudheden’ i praksis bliver skubbet over på pædagoger og forældre, men uden at der udvikles strukturelle og faglige rammer, der kan styrke de flersprogede børns sproglige udvikling. 

Han oplever, at mange pædagoger står usikkert i arbejdet med flersprogede børn. Og i sit feltarbejde ser han, at det afføder dilemmaer i hverdagen.

“Jeg er ikke sikker på, at pædagoger føler sig trygge i, hvordan de skal forholde sig til flersprogede børns sproglige udvikling. Jeg er faktisk ret sikker på, at der ofte opstår en betydelig usikkerhed ” siger han.

Forsker kigger mod nord: Ud med det ensporede mangelsyn

Sprogforskeren efterlyser derfor et paradigmeskifte i synet på flersprogede børn. Og ligesom pædagoger i mange andre sammenhænge ikke skal have et ’mangelsyn’ på barnet, bør det også gælde i synet på de flersprogede børn.

”Vi skal have inddraget noget af den viden og forskning, som de har i Sverige og Norge. Og forudsætningen er, at man ser på, hvordan man kan arbejde med børns samlede sproglige repertoire som en ressource i stedet for kun at fokusere på deres mangler som børn, der er bagud og i en særlig risikogruppe,” siger Lars Holm.

Udnyt børnenes 'samlede sproglige repertoire'

Blandt andet kan man spørge, hvordan barnets samlede sproglige repertoire kan bruges i leg, i sociale relationer, i relation til forældresamarbejde og i pædagogisk praksis. Og de mange flersprogede pædagoger skal have mulighed for at bringe deres forskellige sprog i spil i deres praksis.

Lars Holm giver et eksempel fra et feltarbejde, hvor han oplevede en arabisktalende pædagog trøste et arabisktalende barn på arabisk, da barnet havde brug for trøst. Men så snart der kom en dansk pædagog tættere på, skiftede hun sprog. 

”Hun vidste godt, at det ligesom var bedre, hvis hun talte dansk. Det var det ikke nødvendigvis i den situation, men de dilemmaer opstår i praksis, når der ikke er eksplicit rummelighed i forhold til flersprogethed,” siger han.