Vil revolutionere pædagogfaget: Sådan fjerner vi følelsen af utilstrækkelighed
”En hjertekirurg står med et menneskes hjerte i hænderne. Pædagoger står med menneskers følelsesmæssige udvikling, relationelle erfaringer og tro på sig selv i hænderne. Begge dele kræver høj faglighed og et stort ansvar.”
Ordene kommer fra Anja Hvidberg Olsen, der som relationsformidler hjælper pædagoger til at insistere på nærværet og få øje på børnene bag facaden.
Det gør hun med en udviklingsstøttende metode, der fokuserer på at styrke kommunikation og samspil mellem mennesker.
“Det kræver nærvær og øjenkontakt, hvor vi får kendskab til hinanden, og barnet igennem spejlingen får en oplevelse af, hvem det selv er. Det er afgørende for udviklingen af empati og tilknytning,” pointerer Anja Hvidberg Olsen.
Trygge relationer kræver mere end bare kompetencer
Derfor er det vigtigt, at pædagogerne har mulighed for at blive i de nærværende øjeblikke, som kræver tid, ro og et langsommere tempo.
”Når en pædagog står stærkt i sig selv, spreder roen sig i rummet og forplanter sig til alle andres nervesystemer. Det er ret magisk at opleve,” fortæller Anja Hvidberg Olsen.
Men at træne sin evne til at skabe nærværende, trygge relationer kræver mere end kompetencer. Det kræver også selvbestemmelse og anerkendelse fra samfundet.
Mange pædagoger føler sig utilstrækkelige, selvom de er hamrende dygtige
I sit arbejde møder Anja Hvidberg Olsen netop mange pædagoger, der føler sig afmægtige, alene og går hjem fra arbejde med en følelse af utilstrækkelighed, selv om de er hamrende dygtige.
Med samfundets rygstød vil pædagoger have langt bedre forudsætninger for at opbygge tryghed og nærvær og udvikle empatiske, livsduelige børn og unge, der hviler i sig selv, tror på deres eget værd og kan gå ud og gøre en forskel for samfundet, mener hun.
Pædagogik bærer hele samfundet
Hvis vi skal skabe den revolution af faget, der er behov for, skal revolutionen komme indefra, mener Anja Hvidberg Olsen: Pædagogerne er nødt til at dele deres oplevelser af utilstrækkelighed. Også med forældrene.
”Vi er nødt til at insistere på klar tale. Vi har ikke haft mulighed for at gøre det bedre. Så vi har rigtig meget brug for, at også forældrene råber op,” siger hun og påpeger, at kvaliteten af et samfund i sidste ende aflæses af de relationer, vi tilbyder vores børn tidligt i livet.
”Det ansvar har vi slet ikke råd til at spare os ud af. Pædagogfaget er et højstatusfag, og det er på tide, at vi behandler det som sådan,” siger Anja Hvidberg Olsen.
Det er utilstrækkeligt at tale om pædagogik som noget, der foregår i børnehaver og skoler. Vi bør tale om pædagogik som den infrastruktur, der bærer hele samfundet, mener hun.
Læs hele interviewet i Børn&Unge nr. 5, der udkommer 1. september.