Tvivlen blev et vendepunkt for Jens Aage: Sagde farvel til Mærsk

Jens Aage Skare Nielsen var på vej opad i erhvervslivet, da han besluttede sig for at satse på de nære værdier i stedet for sin lysende karriere. Det har han ikke fortrudt.

Artikel

Mikkel Prytz, journalist

Udgivet den 27. april 2022

Tanken opstod vist første gang tilbage i 2008, da jeg var ved at pakke til endnu en forretningsrejse. Denne gang skulle jeg til Kina i flere uger. Mine tvillingedrenge var omkring to år. De satte
sig ned i kufferten, for far måtte ikke tage af sted igen. Og hvis han gjorde, ville de rejse med.

Jeg har altid set mig selv som et familiemenneske, der prioriterer min kone og børn højere end alt andet, men nu kom jeg i tvivl: Krævede jobbet så meget af mig, at min familie kom i anden
række?

Jeg elskede ellers mit arbejde i Mærsk, hvor jeg praktisk taget er vokset op. Jeg startede som elev og blev få år efter sendt ud i verden. I tre år var jeg leder for et lille shippingkontor i Mombasa i Kenya. Senere har jeg arbejdet med marketing, salg, operation, indkøb og kundeservice.

Til sidst sad jeg med det globale ansvar for indkøb i Mærsk Olie & Gas. Jeg havde kontrakt til 2038, lønnen var god – og hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, ville jeg have troet, at jeg ville gå på pension fra Mærsk. Men jeg endte med at sige farvel.

Vi har altid fået det til at fungere

Min hustru og jeg arbejdede begge meget. Med fire børn har vi derfor haft behov for en hel del hjælp gennem tiden. Vi har altid fået det til at fungere, men samtidig begyndte vi at stille os selv spørgsmålet: Har vi fået fire børn for bare at få det til at fungere? Eller vil vi noget andet og mere med vores liv?

Jeg har altid sagt, at hvis jeg ikke var hos Mærsk, ville jeg gerne arbejde med børn. Jeg har været både fodbold- og rugbytræner og har flere gange fået at vide, at jeg er god til at engagere børnene og få dem med ombord. Da vi traf en familiebeslutning om, at jeg skulle forlade mit arbejde, var det derfor den vej, jeg valgte at gå. Jeg besluttede mig for at læse til lærer, og senere gik
jeg i gang med uddannelsen til friluftsvejleder.

Min beslutning delte vandene på Esplanaden. Nogle af mine kolleger respekterede mig for at udfordre forventningerne til mig. Andre var overraskede og spurgte mig, om jeg havde slået hovedet, siden jeg gav slip på min fantastiske karriere. Selv var jeg helt afklaret om, at jeg traf en beslutning til gavn for min familie.

I dag er jeg SFO-leder i Dragør på den skole, hvor mine egne børn går. Jeg har altid haft stor respekt for det arbejde, som deres pædagoger og lærere udfører. Den respekt er kun blevet endnu større nu, hvor jeg selv har prøvet at arbejde i både SFO og skole.

Ikke opvokset i skolesystemet

I mine øjne er arbejdet med børn og unge endnu vigtigere i dag end for bare 10-15 år siden på grund af alle de tilbud og fristelser, som de møder i en mere og mere kompleks verden. Her tænker jeg især på de elektroniske muligheder, som børn ikke tidligere havde.

Som pædagoger i SFO’en har vi en stor opgave med på den ene side at navigere i den digitale verden og på den anden side inspirere børnene til, at der er andre måder at bruge sin tid og udforske verden på end alene gennem en skærm.

Med min baggrund fra erhvervslivet kommer jeg indimellem nok med andre perspektiver. Jeg er ikke opvokset i skolesystemet på samme måde som mange andre ledere og har ikke altid en klar løsning på udfordringerne. Jeg er afhængig af at spørge mine dygtige medarbejdere og kolleger til råds og at sparre med dem i forhold til børnene. Og så har jeg en god forståelse for de forældre, der til tider kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Sådan var mit eget liv indtil for få år siden.

Jeg er i dag i gang med en helt anden karriere, og den giver så meget mening for mig. Der findes vel ikke noget vigtigere job end at være med til at præge den næste generation af børn og unge. Det er fantastisk at opleve den daglige glæde ved at se dem lykkes og trives. Og hver dag kommer vores yngste søn forbi mit kontor og siger hej på vej hjem fra skole. Det er næsten belønning nok i sig selv.