Psykisk førstehjælp: Vis din kollega, at hun ikke står alene
Nogle pædagoger bliver slået. Andre bliver udsat for trusler, og atter andre kan blive udsat for en ulykke – eller være vidne til et barn, der kommer ud for en.
Det påvirker mennesker psykisk at blive udsat for voldsomme hændelser eller overvære dem, og selvom arbejdspladsen måske har adgang til en psykolog eller anden professionel hjælp, er det vigtigt, at kollegerne træder til i situationen og yder psykisk førstehjælp, siger krisepsykolog Rikke Høgsted, udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi og forfatter til bogen ’Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering’.
“Når man lige har været udsat for noget voldsomt, kan man være forvirret og have svært ved at finde hoved og hale i det hele. Så har man brug for at mærke, at man ikke står alene. At nogen tager lidt over, hjælper med at skabe ro og gør det mere overskueligt, hvad der nu skal ske,” siger hun.
Vi skal betragte psykisk førstehjælp lidt ligesom fysisk førstehjælp.
“Vi håber selvfølgelig, at vi ikke får brug for den, men vi skal have lært det, før vi står i situationen. For når noget voldsomt lige er sket, er det et rigtig dårligt tidspunkt at skulle begynde at finde ud af, hvad man egentlig skal gøre,” siger Rikke Høgsted.
Handler ikke kun om omsorg
Pædagoger har et godt udgangspunkt for at yde psykisk førstehjælp. De er fagligt trænet i relationer, omsorg og i at være sammen med andre mennesker, også når noget er svært. “Det skal man virkelig anerkende,” siger Rikke Høgsted.
Men omsorg er ikke altid nok. Man skal også have nogle fælles greb. Ellers kan man stå med fem meget omsorgsfulde kolleger, som gør fem forskellige ting.
“Pædagoger kan allerede drage omsorg. Det handler mere om at føje nogle konkrete greb og noget viden til det, de allerede kan. Hvad hjælper typisk lige efter en voldsom hændelse? Hvad skal man måske lade være med? Og hvad gør vi her hos os?” siger hun og tilføjer, at hvis mange på arbejdspladsen har den samme grundlæggende viden om psykisk førstehjælp, er man ikke afhængig af, at lige præcis den rigtige person er på arbejde den dag, hvor uheldet er ude.
På Fjordskolen kan alle tillidsvalgte nu psykisk førstehjælp
En af de pædagogiske arbejdspladser, som har sat fokus på psykisk førstehjælp, er Fjordskolen i Aabenraa Kommune, der er et tilbud for elever med behov for vidtgående specialundervisning. Her har skolens 25 tillidsvalgte indtil videre været på kursus i emnet, og de er nu i dialog med ledelsen om, hvordan alle skolens 160 medarbejdere skal få den samme viden.
“De tillidsvalgte er spredt ud i alle kroge i organisationen, så det var et godt sted at begynde for senere at brede det ud til resten af personalet,” fortæller Tina Mätzke, som er leder for skolen, der har 240 elever.
Kurset ligger i naturlig forlængelse af, at skolen i længere tid har haft fokus på høje følelsesmæssige krav.
“Vores elever har forskellige diagnoser og baggrunde, så både elever og pårørende kan ind imellem agere på måder, der kan påvirke personalet. Vi vil gerne have, at personalet trives og er langtidsholdbare i jobbet,” siger skolelederen og sætter ord på, hvad skolen blandt andet håber at opnå med kompetenceudviklingen.
“Målet er at have en systematik, når det svære rammer - at man for eksempel skal tage kontakt og følge op senere. Mennesker er forskellige, og vi reagerer forskelligt. Derfor vil vi også gerne udvikle et mere nuanceret krisebegreb, så vi ikke tror, det ser ud på én bestemt måde, når en kollega er i krise,” siger Tina Mätzke.
Handler om at give tryghed til medarbejderne
Pædagogerne Linda Jensen og Tina Lebeck Hansen er begge AMR på Fjordskolen, og derfor har begge været på kursus i emnet. Det er særdeles relevant, forklarer Linda Jensen.
“Vi har ind imellem episoder her på skolen. Det kan være fysisk eller verbalt som for eksempel udadreagerende adfærd eller trusler. Vores trivselsundersøgelse viser også, at vi er en arbejdsplads med høje følelsesmæssige krav,” siger hun og uddyber:
“Grundlæggende er det vigtigt, at man har psykisk førstehjælp for at give tryghed til medarbejderne. Man skal vide, at der er hjælp at hente, hvilken slags hjælp man kan hente og hvornår,” siger Linda Jensen, som er nyvalgt AMR.
Tina Lebeck Hansen, der har været AMR 2022, har taget vigtig viden med fra kurset.
“Det er en vigtig pointe, at vi ikke skal tro, at vi kan fikse ting. Det vil jeg rigtig gerne, og det er også derfor, jeg har været AMR i efterhånden en del år. Men jeg kan ikke bare trykke på en knap, og så sker der ikke noget med mine kolleger. Men man kan være til stede, og man kan være der,” siger Tina Lebeck Hansen.
AMR: Vi skal være mere nysgerrige på hinandens reaktionsmønstre
For Linda Jensen har kurset gjort det endnu tydeligere, at man ikke skal være bange for at spørge ind til hinanden.
“Vi skal være mere nysgerrige på hinanden i forhold til reaktionsmønstre. Hvordan er min kollega, når alt er godt, og hvordan er reaktionsmønstret, når der har været en episode,” siger hun.
Som AMR er det en god idé at gøre opmærksom på, at det er OK, at vi reagerer forskelligt, siger Tina Lebeck Hansen.
“Man skal give plads til kollegaen, for man kan også blive overrasket over sin egen reaktion. Hvis man for eksempel er blevet slået i sidste uge, uden det har betydet det store for en, men mandag morgen sker det igen. Og så kan man reagere helt anderledes,” siger hun.
Ofte udebliver reaktionen faktisk i første omgang, men så kan den komme senere. Derfor er det afgørende, at man som AMR følger op dagen efter og måske en uge efter en episode, pointerer Tina Lebeck Hansen.
“Der er ikke udløbsdato på de her ting,” siger hun.
AMR kan forberede arbejdspladsen
AMR spiller en vigtig rolle, fordi psykisk førstehjælp ikke kun handler om, hvad den enkelte kollega gør, siger Rikke Høgsted.
“Det handler også om, hvor godt arbejdspladsen har forberedt sig. Hvem tager sig for eksempel af den kollega, der er blevet ramt? Hvem overtager opgaverne? Skal vedkommende hjem – og i så fald hvordan? Hvem følger op i morgen? Og hvem husker at spørge igen om en uge?”
Her kan AMR være den, der bliver ved med at spørge: Har vi faktisk styr på det her? Ved folk, hvad de skal gøre? Og har de fået mulighed for at lære det, inden de pludselig står i situationen?
“For det er fint at have en beredskabsplan, men den må ikke bare være noget, der ligger i en mappe et sted. Når noget voldsomt sker, skal noget af hjælpen helst sidde lidt på rygraden,” siger Rikke Høgsted.