Pædagoger på deltid drømmer om flere arbejdstimer: Men først skal vilkårene forbedres
Beinta Dam, pædagog i Andst Børnecenter i Vejen Kommune, er ligesom 60 procent af landets pædagoger deltidsansat. 32 timer om ugen har hun. Og selv om hun fik tilbuddet om at gå op i tid, ville hun sige nej.
»Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide mit arbejde. Vi er bare sindssygt pressede,« siger hun og understreger, at en times arbejde mere om dagen vil være alt for hårdt med de nuværende arbejdsvilkår.
Beinta Dam er ikke den eneste pædagog, der har det sådan. Faktisk er 46 procent af de deltidsansatte pædagoger på deltid, netop fordi arbejdet er så hårdt. Det viser en undersøgelse, som BUPL har foretaget blandt 1.635 pædagoger i perioden 9.-25. oktober.
Vil gerne gå op i tid med bedre forhold
82 procent af de deltidsansatte pædagoger vil ligesom Beinta Dam ikke umiddelbart gå op i tid, viser undersøgelsen. Men hvis normeringerne blev bedre, så ville kun 41 procent blive på deres nuværende, nedsatte timetal. Beinta Dam, der selv har deltaget i BUPL’s undersøgelse, er en af dem, der gerne vil arbejde mere.
»Hvis arbejdsforholdene var i orden, og jeg havde nogle flere kollegaer, så ville jeg gerne arbejde fuld tid,« siger hun og skynder sig tilbage til børnene på legepladsen.
Hver femte vil gerne på fuld tid
Hver femte deltidsansatte pædagog vil i virkeligheden helst arbejde på fuld tid, viser undersøgelsen. Det viser, at der mange steder i landet ikke er adgang til at få flere timer for den enkelte pædagog, påpeger BUPL’s formand Elisa Rimpler.
»Vi ved jo, at de dårlige normeringer og alle besparelserne har betydet, at mange er blevet nødt til at gå ned i tid, fordi man skulle få en hverdag til at hænge sammen i institutionen. Så hvis man vil have flere pædagogtimer i institutionerne, så er det den første lavthængende frugt, man bare skal plukke med det samme,« siger hun.
Barriere er faldet
Hvis de deltidsansatte pædagoger, der har lyst til at arbejde mere under forudsætning af bedre normeringer, fik bedre arbejdsforhold og gik op i tid, så ville det svare til 3.000 årsværk. Dermed er det ikke pædagogmangel, der i første omgang skal bremse minimumsnormeringer, anfører BUPL’s formand Elisa Rimpler.
»Der faldt en barriere for minimumsnormeringer. Man kan faktisk lave en hurtig indfasning. Vi har 2.000 ledige pædagoger, og vi kan ret hurtigt få det, der svarer til 3.000 årsværk i gang med det samme. Der er pædagoger, der er villige til at gå op i tid, hvis vilkårene bliver bedre. Så politikerne skal bare sætte i gang,« siger hun.
BUPL anbefaler minimumsnormeringer på en voksen til tre børn i vuggestuen og en voksen til seks børn i børnehaven. Skal den minimumsnormering gennemføres i hele landet, er der brug for 5.000 ekstra pædagoger, viser BUPL's beregninger.
