Ny KL-top: Pædagoger skal have tid til det arbejde, de brænder for
Kvaliteten i dag- og fritidstilbud er presset. Samtidig er forventninger høje: Regeringen vil styrke fritidstilbuddene og forbedre dagtilbuddene, blandt andet ved at ved at skrive lederne ud af normeringerne. Kommunerne får også mulighed for at bruge otte milliarder kroner på bedre fysiske rammer i skole, dag- og fritidstilbud.
Så det er nogle store opgaver, der er landet på bordet hos 33-årige Anders Winnerskjold (S), der kort før sommerferien blev formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Kommunernes Landsforening. Her får han ansvaret for at tegne den måde, kommunerne bruger pengene på børne- og ungeområdet.
Han glæder sig over, at KL står i en situation, hvor regeringen vil bruge flere penge på velfærden, og især over, at regeringen prioriterer børnene.
Her er de vigtigste opgaver for KL på dag- og fritidsinstitutionsområdet de næste fire år ifølge Anders Winnerskjold:
Hvad vil være særlig vigtigt for dig og KL i de næste fire år på daginstitutionsområdet?
”Det er jo ikke en paladsrevolution, jeg kommer med. Men når man kigger ud over landskabet, så er rekruttering en nøgle for kommunerne. Vi kan kun løse opgaven i daginstitutioner, hvis der er nok kvalificerede voksne. Det er afgørende for os.”
Et element i rekruttering kunne jo være at gøre det mere attraktivt at være pædagog. Vil KL måske arbejde for, at pædagoger får mere i løn?
”Jeg tror, at jeg vil lade overenskomstspørgmålet være et overenskomstspørgmål. Men det er klart, at når man har overenskomstforhandlinger, så er der også et fokus fra statens og kommunernes side på, hvor vi har et særligt behov for arbejdskraft. Og så tror jeg ikke, jeg skal gå længere ind i det her. ”
Hvordan vil I så rekruttere flere pædagoger?
”Det er vigtigt, at der er flere, der har lyst til at gå op i tid. Vi har en meget stor andel af pædagogisk personale, der arbejder på deltid. Hvis man får flere kollegaer og mere overskud, så man kan være i det og udvikler sig og har tid til det pædagogiske arbejde, som man brænder for, så er der faktisk mange, der siger, at de godt vil gå op i tid. Det er i hvert fald det, der er min egen oplevelse fra Aarhus.”
”Det bliver lidt anekdotisk nu, men når jeg er ude og besøge daginstitutioner, så siger pædagoger, at det handler om, om man føler, man kan løse sin opgave, og der er en faglig udvikling, at man kan lykkes med børnene. At have tid til de ting er noget af det, der fylder mest, og det kan vi faktisk gøre noget ved.”
Men netop det at løse sin opgave og have en faglig udvikling kolliderer nogle gange med de pædagogiske koncepter, som er blevet meget udbredte i kommunerne. Skal de pædagogiske koncepter begrænses?
”Jeg synes, at der lokalt skal være selvbestemmelse i kommunerne, og det er jo til syvende og sidst kommunalbestyrelsen og fagforvaltningen, som skal beslutte, om der skal være koncepter.”
”Men koncepter virker jo ikke der, hvor folk føler, at man får trukket noget ned over hovedet, som man dybest set ikke gider at arbejde med og finder meningsløst. Så dur det jo ikke. Andre steder synes man, at her udvikler vi vores pædagogiske praksis, og så virker det.”
”Der ligger et stort ledelsesmæssigt ansvar i at få sine medarbejdere med og sørge for, at det er meningsfuldt, hvis man vil have pædagogiske koncepter.”
Regeringen har også i sit regeringsgrundlag lovet at løfte fritidstilbuddene. Hvordan vil KL. gribe den opgave an?
”Det vigtigste er selvfølgelig, hvad der sker i praksis. Men vi synes, at man skal have sin egen formålsparagraf. Hvad er god fritidspædagogik anno 2026? Det er jo enormt spændende, og en diskussion, som kalder på en enormt stor faglig refleksion.”
”At have en formålsparagraf er jo sig selv ikke en løsning på noget, men ligesom man har en formålsparagraf i folkeskolen, som er rammen om en masse faglige diskussioner, så kunne det egentlig også gøre sig gældende her. For hvad vil vi gerne med vores fritidsliv? Leg er ikke bare leg. Vi skal rykke børnene væk fra skærmene, vi kan være brobygning til foreningslivet. Det er en stor opgave, hvordan vi får bygget bro fra det fritidsliv, vi kender i SFO og klub, og ud i det andet fritidsliv, når børnene bliver ældre. Det er vigtigt. Og jeg tror, det er en måde at kickstarte den diskussion kunne være, hvis fritidsområdet fik sin egen formålsparagraf.”
Flere anbefalinger om formålsparagraf for fritidsområdet
For et år siden kom partnerskabet ’Sammen om fritiden’ også med en anbefaling om en formålsparagraf for fritidstilbud. Læs mere om det her.
’Sammen om fritiden’ er et partnerskab bestående af 19 organisationer på fritidsområdet (blandt andet BUPL), ordførere fra alle folketingets partier og undervisningsministeren.