Kvinde fik bagsmæk i hovedet for 26 år siden – nu kan det få afgørende betydning for dig
Hvis du har haft en arbejdsskade - eller kender nogen, som har - så er der vigtigt nyt fra Højesteret.
En ny højesteretsdom har nemlig gjort det lettere for pædagoger at få erstatning for arbejdsskader:
- Helt konkret indebærer dommen, at man kan have ret til erstatning i en anerkendt arbejdsskadesag, hvis der er tale om ’et klart og varigt tab’ af erhvervsevne, som har ført til en nedgang i løn på mindst 5 procent.
- Inden denne dom var grænsen for, hvornår man kunne få erstatning, på 15 procent.
Ny dom kan også få betydning for ’gamle’ sager
Dommen, som Højesteret afsagde før sommerferien, gælder en principiel en sag om en kvinde, som i forbindelse med sit arbejde blev ramt i hovedet af en bils bagsmæk. Hændelsen fandt sted helt tilbage i år 2000, så dommen har været længe undervejs.
Den nye dom kommer automatisk til at omfatte fremtidige sager om pædagoger, som får en arbejdsskade. Men den kan også få betydning i en række sager, som allerede er afsluttet.
Det gælder sager, hvor pædagoger tidligere har fået afslag på erstatning, fordi deres tab af erhvervsevne blev vurderet til mellem 5 og 15 procent.