Guide: Sådan gør du, når et barn slår hovedet

Johnny faldt tre meter ned fra et træ. Han blev slået ­bevidstløs og var bevidstløs i fem minutter, så vi ­ringede 112. Han er på hospitalet nu. Eller Johnny faldt og ramte sit hoved mod en pæl. Han virkede utilpas. Han siger, at han har hovedpine. Måske skal I få undersøgt, om han har en hjernerystelse.

I sådanne situationer skal pædagoger kende fare­signalerne for hjernerystelse og vide, hvornår barnet bør tilses af en læge, og hvornår det er nok at orientere forældrene. Det mener professor Keith Yeates, der er en af verdens ­førende eksperter i børn og hjernerystelse. Han er leder af Institut for Psykologi på University of Calgary i Canada. Det er det universitet, der har forsket mest i hjernerystelser blandt børn.

Svært med de små

I dag findes ingen valideret retningslinje for, hvordan pædagoger og andre ’ikke-læger’ kan genkende en hjernerystelse hos børn under fem år, og derfor bruges generelle retningslinjer for sportsskader.

»Vi har endnu ikke meget forskning om 0-6-årige børns hjernerystelser. De er svære at diagnosticere,« siger Keith Yeates til Børn og Unge.

Små børn kan ikke selv fortælle, hvordan de har det.

»Derfor er det vigtigt, at pædagoger registrerer deres oplevelse af barnet, lige efter at barnet har slået ­hovedet: Altså hvordan reagerede barnet lige efter uheldet, og hvad skete der: Hvordan slog barnet hovedet?« siger Keith Yeates.

Hjernerystelser overses

Har et barn brækket benet og samtidig slået hovedet, kan en hjernerystelse let overses. Det er kendt, at følgerne først dukker op dage efter, at barnet har slået hovedet, og her bliver barnets reaktion lige efter skaden central for diagnosen. Derfor lyder professorens råd til pædagoger:

»Vær opmærksom på, om barnet har forandret sig efter uheldet. Og husk at informere forældrene, så de kan søge læge, hvis barnet får det værre. Det er ikke pædagogers ansvar at diagnosticere hjernerystelse eller få den behandlet. Det handler primært om at lade forældrene vide, hvad der skete og barnets reaktion,« siger professoren.

Når ulykken er ude

Som pædagog skal du kunne skelne mellem de faresignaler, der kan give mistanke om alvorlig hjerneskade – og de tegn eller ­symptomer, der er på hjernerystelse.

Tilkald en ambulance ved et eller flere af følgende, alarmerende ­symptomer på hjernerystelse eller hjerneskade:

Smerter i nakken. Dobbeltsyn. Svær eller tiltagende hovedpine. Svaghed eller en snurrende og brændende fornemmelse i arme eller ben. Anfald ­eller krampe. Forandret bevidsthedsniveau. Bevidstløshed. Opkast. Meget rastløs, ophidset eller irritabel.

Tag selv på skadestuen med barnet, eller bed forældrene søge læge ved følgende tegn på hjernerystelse eller potentiel hjerneskade:

Længe om at komme op efter direkte slag mod hovedet. Desorienteret, forvirret eller ude af stand til at svare ordentlig på spørgsmål. Fjern i blikket. Balance- eller gangbesvær. Ukoordinerede bevægelser: Snublende, langsomme, besværede­ bevægelser. Ansigtsskader efter slag mod hoved.

Hold altid opsyn med barnet mindst 1-2 timer efter en hovedskade, og tjek for følgende symptomer:

Hovedpine. Trykken i hovedet. Balanceproblemer. Kvalme. Døsighed. ­Svimmelhed. Sløret syn. Lys- og lydfølsomhed. Træt eller energiforladt. Utilpashed. Mere emotionel. Nervøsitet eller angst. Nakkesmerter. ­Koncentrationsbesvær. Hukommelsesbesvær. ­Følelse af at være omtåget.

3 gode råd

1. Er barnet desorienteret, så spørg: Hvad er dit navn? Hvad hedder jeg (pædagogen)? Hvad hedder din mor?

2. Undlad at give ­barnet smerte­stillende midler, før en læge har undersøgt barnet.

3. Vær opmærksom på, at børn ikke ­nødvendigvis reagerer ens på at slå hovedet: Den ene kan slå hovedet hårdt og tilsyneladende have det ok, og den anden slår ­hovedet let og får hjernerystelse. Kun lægen kan ­diagnosticere.

Kilder til denne guide: Psykologiprofessor Keith Yeates, børneneuropsykologerne Camilla Wulf-Andersen og Lone Fjeldborg, Hjernerystelsesforeningen og Copenhagen Concussion Conference 2018 på Center for Hjerneskade.