Du har ansvaret for pædagogikken – men bestemmer du egentlig retningen?
Skal du lede en institution, er det en fordel, at du selv kan være med til at bestemme metoder og pædagogiske tilgange i institutionen.
For mange pædagogfaglige ledere er det dog ikke nødvendigvis virkeligheden.
Kun 58 procent af de pædagogfaglige ledere oplever, at de i høj grad har ansvaret for den faglige ledelse, som blandt andet handler om fastlæggelse af pædagogisk retning, valg af metoder, koncepter og tilgange.
Det viser besvarelser fra BUPL's vilkårsundersøgelse fra 2026.
Kigger man udelukkende på ledere af kommunale daginstitutioner, er tallet nede på 52 procent.
Ledelse og ansvar bliver skilt ad
Sådan burde det ikke være, understreger Nana Vaaben, der er docent på Københavns Professionshøjskole og snart aktuel med bogen “Organiseret afmagt”, der udkommer 15. oktober og blandt andet handler om netop offentlige lederes mulighed for selv at træffe de nødvendige beslutninger.
Tallene kommer dog ikke bag på hende.
“Vi ser flere og flere eksempler på, at ansvar og indflydelse bliver skilt ad. Resultatet er, at ledere mangler indflydelse på de forhold, som gør, at de kan leve op til dette ansvar,” fortæller hun.
Ledelse kræver konstante justeringer
Det er et kæmpe problem, at mange ledere ikke oplever, at retningen i den pædagogiske ledelse i høj grad er deres ansvar, konstaterer Kristine Schroll, som er formand for Lederforeningen i BUPL.
“Den faglige ledelse har enorm betydning for pædagogikken. Som Søren Voxted siger, så er pædagogfaglig ledelse en kontaktsport. Man er nødt til hele tiden at justere, og det kræver en leder tæt på, som har mulighed for at træffe beslutninger,” siger hun og uddyber:
“Skal man bare følge en udstukket linje, går det ud over kvaliteten. Det kan man ikke bare. Det er også derfor, pædagogiske koncepter ikke er løsningen på alt muligt,” siger Kristine Schroll.
Budget spiller ind på det pædagogiske
Formanden for Lederforeningen i BUPL opfordrer arbejdsgivere og ledere til sammen at undersøge, hvilke opgaver lederne er nødt til at udføre, for at driften af en institution fungerer – og omvendt hvilke det ville være bedre at få andre til at overtage.
“Det er nødvendigt, for at lederne har tid til at udføre den pædagogiske ledelse, de er ansat til. Og herunder hører personaleledelse og budgetansvar, for det spiller ind på det pædagogiske,” siger hun.
Opsplitning af ansvar og indflydelse kan være dyrt
I det offentlige er beslutningsmyndigheden i mange tilfælde blevet centraliseret, så en leder i grove træk ikke kan træffe vigtige beslutninger decentralt, hvis de koster noget, uden at spørge om lov, forklarer Nana Vaaben.
“Denne opsplitning af ansvar og indflydelse kan være problematisk for borgerne og kan koste flere penge for kommunerne, fordi der ikke i rette tid bliver afsat ressourcer. Derfor kan problemer vokse sig unødvendigt store,” siger hun og forklarer, at det på det pædagogiske område eksempelvis kan handle om et barn med særlige behov.
Som en husmoder i industrisamfundet
Ansvaret, der ligger på ledernes skuldre, er ikke blevet mindre.
“Ledere tæt på medarbejderne har et kæmpe ansvar og ender ofte med at måtte kompensere for beslutninger, som er truffet andre steder, for at få enderne til at mødes,” siger Nana Vaaben.
På den måde har offentlige ledere tæt på praksis lidt samme rolle som husmødre havde i industrisamfundet.
“De skal tage sig af en masse ting, trøste og få ting til at fungere, og samtidig skal de gøre det med de husholdningspenge, de nu har fået bevilget. De skal få dem til at række,” siger Nana Vaaben.