Derfor bliver din faglige dømmekraft presset ud

Faglig viden, handleplaner og test kan gøre dig klogere på et barn og barnets udfordringer. Men de kan ikke i sig selv fortælle, hvordan du skal handle i den konkrete situation. 

Der skal den pædagogiske dømmekraft i spil. 

Det er en central pointe i psykolog Jørn Nielsens nye bog 'Etikbaseret praksis i mødet med børn og unge'.

”Faglighed og etik hænger uløseligt sammen,” siger han.

En etikbaseret praksis betyder ifølge psykologen, at faglig viden skal kobles til refleksion over, hvad man lægger vægt på, hvilke værdier man arbejder efter, og hvordan man møder barnet i praksis. 

Dømmekraften er presset

Desværre bliver den pædagogiske dømmekraft i dag presset fra flere sider, mener Jørn Nielsen.

"Dels strukturelt på grund af for få ressourcer og dårlige normeringer. Men den bliver også presset fagligt, fordi vi lever i en tid, hvor der er så stort et fokus på individet, og hvor beskrivelserne af børn i høj grad bliver psykiatriseret," siger han.

Diagnoser og anden faglig viden kan være relevant, understreger Jørn Nielsen. Risikoen opstår, hvis børns vanskeligheder først og fremmest bliver forstået som noget, der karakteriserer det enkelte barn, mens relationer og kontekst træder i baggrunden.

”Vi risikerer at skrive det levede liv ud af ligningen. Børn bliver kontekstløse".

Efterlyser en varmere logik

Børn udvikler sig i samspil med andre og i de sammenhænge, de indgår i, påpeger Jørn Nielsen.

”Så børn skal ikke kun beskrives, de skal også forstås i mulige udviklinger,” siger han.

Det betyder, at pædagogen ikke kun skal se på barnet, som det er her og nu, men på, hvordan barnet kan udvikle sig afhængigt af de relationer og miljøer, det møder. 

Her efterlyser Jørn Nielsen en ”varmere logik”, hvor de fagprofessionelles opmærksomhed i højere grad også rettes mod relationerne:

”Ikke kun, hvad der sker inde i barnet, men hvad sker der imellem os,” siger han.

Han tager udgangspunkt i, at adfærd er kommunikation. Når et barn gør noget, pædagogerne bliver bekymrede over eller oplever som uhensigtsmæssigt, er opgaven at undersøge, hvad den adfærd fortæller, og hvilke omstændigheder den opstår i.

”Det handler ikke kun om at reducere eller begrænse en uønsket adfærd. Det er at forstå, hvad er beskeden i det, hvad er det, vi skal lære af det her?” siger Jørn Nielsen.

Brug 'varme data'

Dømmekraft handler i høj grad om at kunne navigere i forhold til det, Jørn Nielsen kalder 'varme data'. 

Det er alt det, der sker mellem mennesker, alle de kontekstuelle og relationelle aspekter af livet, der ikke nødvendigvis kan måles. For eksempel erfaringer, forventninger, emotionalitet, toneleje, respekt og værdighed.

De varme data skal ikke erstatte test, målinger og anden faglig viden, understreger han. Pointen er, at de skal ses i sammenhæng. 

En test kan give specifik viden om eksempelvis et barns intelligens, sprog eller motorik, men når man har 'zoomet ind', skal man også 'zoome ud' og se på barnets liv og relationer, mener Jørn Nielsen.

”Jeg er psykolog, og jeg tester selv. Men jeg stiller tit spørgsmålet: Hvad er det i livet, der har skabt den her testprofil? Så vi ikke bruger testprofilen til at forklare livet, men bruger livet til at forklare testprofilen,” siger Jørn Nielsen.

Dømmekraften kan ikke sættes på formel

I det arbejde bliver pædagogernes faglige dømmekraft helt central.

"Helt ned i dagtilbuddet bliver der stort fokus på handleplaner og på registrering og dokumentation og måling," siger Jørn Nielsen, der ikke har noget imod handleplaner, men advarer mod, at de bliver så snævre, at fokus alene bliver rettet mod barnet og den adfærd, man ønsker at ændre. 

Pædagogisk praksis udspiller sig altid i konkrete situationer, hvor pædagogerne skal træffe et valg.

”Du kan ikke tage en manual eller en opskrift og sige, at det er sådan, vi gør,” siger Jørn Nielsen.

Det betyder ikke, at dømmekraft er det samme som at følge sin mavefornemmelse. Tværtimod skal den professionelle dømmekraft også bygge på viden - primært den viden, der beskriver og fremmer udvikling, anbefaler Jørn Nielsen.

”Faglig viden er både nødvendigt og godt. Men den viden skal altid omsættes i den konkrete situation og forbindes med blik for værdier, relationer og kontekst.”