8 greb: Styrk arbejdet med fællesskab, relationer og deltagelsesmuligheder for unge med udviklingshandicap
I en rundkreds står 15 unge tavst. Alle holder hinanden i hånden. To sidder i elektrisk kørestol, en bærer en blød hjelm for at beskytte hovedet mod fald, nogle har hovedtelefoner hængende om halsen, andre har typiske Downs syndrom-træk, og en har ikke et tydeligt sprog. Men alle er med.
"Lige så snart I får et tryk i hånden, så sender I det videre," siger Lotte Skovdal, der er uddannet teaterpædagog.
Sammen med pædagog Anna Jørgensen står hun for Teater & Musiklinjen i Levuk, der er en ungdomsklub i Hillerød for 100 unge med særlige behov.
Musik og teater er bare en af klubbens linjer, der også tæller sport, friluft, værksted og medier. Overalt arbejder pædagogerne med de samme værdier, bare i forskellige rammer.
8 centrale greb: Sådan styrker pædagogerne i Levuk de unges relationer, deltagelse og fællesskab
Pædagogerne i Levuk peger på otte centrale greb i klubben lige fra rundkreds til udlandsrejser. Grebene har det tilfælles, at de skal styrke relationer, deltagelse og fællesskab i den daglige pædagogiske praksis:
Har fokus på kontakt og nærvær
Et håndtryk i rundkreds bruges til at skabe kontakt og tryghed. Den type øvelser træner opmærksomhed, ro og kropsligt nærvær uden ord. Det giver de unge mulighed for at mærke hinanden og blive en del af gruppen.
Pædagogerne bruger mimik, rytme og teaterlege til at skabe stemning og koncentration. Det handler ikke om at sige noget rigtigt, men om at være sammen.
Styrker fællesskab gennem aktiviteter
På linjerne (musik og teater, friluft, sport, værksted og medie) deltager alle på lige fod. Når de unge selv er med til at forme aktiviteterne, vokser de i fællesskabet og møder nye relationer på tværs af huset.
Bruger måltidet som læringsrum
De unge spiser sammen til klubaften tre gange om ugen og står selv for fællesspisning et par gange om året. Måltidet bruges som et pædagogisk rum, hvor der øves sociale færdigheder som turtagning, samtale, respekt for fælles rammer og ro ved bordet.
De unge er med til at dække bord, hjælpe med maden og rydde op bagefter. Pædagogerne arbejder bevidst med stemningen omkring måltidet: at skabe ro, nærvær og tid til samtale.
Giver reel indflydelse
Medlemmerne i ungdomsklubben er med til at bestemme aktiviteter, udflugter og temaer for eksempel til forestillinger på musik og teaterlinjen.
De unge vælger selv linje og deltager i planlægning af både rejser og fællesspisninger. Det fremmer ejerskab, selvstændighed og oplevelsen af at blive hørt. Ikke bare én uge om året, men hver dag i klubben.
Bruger narrativ praksis
Pædagogerne er alle uddannet i og arbejder med narrativ praksis, der bygger på, at mennesker forstår sig selv og deres liv gennem de narrativer og fortællinger, vi selv og andre fortæller om os.
Med narrativ praksis tilbydes de unge en mulighed for at skabe den fortælling, de foretrækker om sig selv. De bliver dermed tilbudt nye positioner og ny identitet. Derfor er man ikke ’ham, der blev mobbet i skolen’.
Problemet adskilles fra personen, og her er man skuespiller, fodboldspiller eller ham, der byder velkommen til fællesspisning.
Møder omverdenen
Levuk samarbejder med lokale aktører, for eksempel biblioteket, højskolen og DGI, og deltager i fællesspisninger i byen. Når klubben står for fællesspisning på biblioteket, er de unge værter og får erfaring med at møde nye mennesker og at indgå i større fællesskaber.
Styrker relationer gennem rejser
Fire gange om året rejser klubben ud i verden på koloni, ski- eller solrejser. Her opstår der et særligt nærvær og fællesskab ved at blive udfordret og være rejsende sammen.
Støtter de unge i at være aktive deltagere
Pædagogerne arbejder bevidst med at motivere de unge til at tage initiativ, hjælpe hinanden og bidrage til fællesskabet. Målet er, at de unge kan udvikle sig, få nye venner, måske en kæreste og blive en aktiv del af fællesskabet.
Det kræver pædagoger, der tør give ansvar fra sig og sige ja til nye, skøre ideer, og som griber de unge, når de prøver sig frem.