Generalforsamlinger; BUPL Århus Kommune

Stop skattestoppet

Ved generalforsamlingen i BUPL Århus Kommune sidste uge var det kommunalvalget og vilkårene for børn og unge, der var på dagsordenen. Der var et klart ønske om et byråd, som ikke vil påføre børneområdet flere besparelser.

"Vi vil ikke finde os i flere nedskæringer," siger formand Henning Truelsegaard og fortsætter:

"Pædagogerne er engagerede og klar til at gå aktivt ind og blande sig for at få et byråd, der vil sikre gode vilkår for børn og unge i Århus."

Han påpeger, at der ligger en tikkende bombe i det store underskud, Århus Kommune har.

"Så nu vil vi gerne have nogle politikere, der tør slås for, at noget af regeringens overskud i statskassen tilfalder Århus," siger han.

BUPL Århus Kommune ønsker at sætte en stopper for skattestoppet og om nødvendigt at indføre skatteforhøjelser. Århus Kommune har flere projekter i gang, som skal sikre børneområdet en central placering ved det kommende valg. Blandt andet et projekt, hvor institutionerne kan invitere byrådskandidaterne ud til debat i institutionerne og på den måde fremme dialogen mellem politikerne og institutionsverdenen. De forskellige initiativer fik stor opbakning blandt de 550 fremmødte på generalforsamlingen.



BESTYRELSEN: Formand: Henning Truelsegaard, genvalgt. Faglig sekretær: Marianne Nielsen, genvalgt. Kasserer: Anette Højmark, genvalgt. HB-medlemmer: Ulla Nygård, genvalgt og Erik Jespersen, ikke på valg. HB-suppleanter: Claus Jensen, genvalgt og Henrik Plejdrup, ikke på valg. Den øvrige bestyrelse: Nyvalgt: Kristian Amdisen, Lone Mark, Anders Christiansen og Carsten Munk. Genvalgt: Tina Olesen. Ikke på valg: Jørgen Sørensen, Claus Nielsen, Birgit Friis Beuse, Carin Weibull og Andreas Hviid.

PBU-delegerede: Steffen Poulsen, genvalgt og Thomas Dahl, genvalgt.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.