BUPL's generelle OK-krav
BUPL's generelle OK-krav
Løn
- Generelle og procentuelle lønstigninger har højeste prioritet.
- Reguleringsordningen videreføres. Ordningen skal sikre parallelitet mellem det private og kommunale arbejdsmarkeds lønudvikling.
- Ændringer af de generelle vilkår for ny løndannelse. Der stilles blandt andet krav om indførelse af udmøntningspligt og en lokal konfliktret, der, som det hedder, er tilpasset de lokale forhandlingsniveauer. Formålet er at sikre en hurtig og mere effektiv forhandlingsprocedure. Ligeledes skal arbejdsgiverne forpligtes til i anonymiseret form at offentliggøre alle lønaftaler.
- BUPL prioriterer, at der på hele det kommunale ansættelsesområde udvikles fælles lønmodeller, som skal sikre ligeløn ikke kun i forhold til køn, men også i forhold til stillingsindhold, kompleksitet og kompetence på tværs af faggrænser.
Arbejdstid
- Generel forhøjelse af ulempetillæg.
- Bedre frihedsopsparing i forbindelse med natarbejde.
Frihed/fritid
- Udvidelse af antallet af feriefridage til fem, uden forringelse af serviceniveauet og arbejdsmiljøet.
- Ret til nedsat arbejdstid fra det fyldte 55. år med uændret pension.
- Timelønnede sikres ret til at optjene og afvikle feriefridage.
Arbejdsvilkår
- Alle ansatte skal have en udviklingsplan for efteruddannelse og kompetenceudvikling, ligesom kommunale ledere skal sikres ret til en egentlig ledelsesuddannelse. Den udvikles i samarbejde mellem arbejdsgivere og organisationer.
- Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter. De normerings- og arbejdsmæssige vilkår forbedres, således at der sikres normeringsmæssig kompensation, når tillidsrepræsentanten er optaget af at udføre sit hverv. Tillidsrepræsentanten oppebærer funktionsløn, og arbejdsgivernes økonomiske bidrag til deres uddannelse forhøjes.
Pension
- Generel forbedring af pensionsindbetalingerne.
- Alle løndele gøres pensionsgivende.