BUPL mener: Valgfriheds-overload

I det moderne samfund kan vi vælge religion, samlivsmønster, pensionsordning, realkreditslånetype, forsikring, læge, behandlingstype, arbejde, udseende, religion og identitet. Valgmulighederne er uanede, både når vi går i supermarkedet, og når vi står ved større og vigtigere skilleveje i vores liv. I den nyudkomne bog "Valgfrihedens tyranni" tager amerikaneren Barry Schwartz valgfriheden under behandling og konkluderer, at det omfang af muligheder, der findes i dag, ikke har gjort mennesker lykkeligere. Vi er efterhånden blevet overbelastede af valgmuligheder, og valgene frigør os derfor ikke længere, men stresser og svækker os.

Ikke desto mindre er det netop flere valg, der er et af den nuværende regerings største tilbud til danskerne. Der bliver gjort op med det, regeringen så som socialdemokratisk betontænkning, hvor alle mennesker med alle typer problemer kunne og skulle hjælpes af en offentlig instans - som det offentlige udpegede. Senest har regeringen udvidet tilbuddene om frie valg på daginstitutionsområdet med muligheden for at oprette private daginstitutioner. Nu kan forældrene altså vælge en kommunal institution, en selvejende institution, en privat institution, en privat børnepasser med tilskud, tilskud til at passe deres eget barn, dagpleje eller en institution i en anden kommune. Inden for de valgmuligheder skal forældrene finde ud af at prioritere deres egne ønsker: Er det vigtigste, at institutionen ligger tæt på? Har de rigtige åbningstider? Har lækre lokaler? Eller er kendt for at være meget musikalsk? Skal mit barn i idrætsbørnehave eller skovbørnehave? Der er mange valg, og når det gælder ens børn, hviler der et ekstra tungt ansvar over beslutningen. Man kan ikke nøjes med "godt nok", men kun med "det bedste". Og viser beslutningen sig ikke at være optimal, er det ens egen skyld. Det vil forældrene konstant have i baghovedet, og for mange af dem vil det være en kilde til evig evaluering og bekymring: Er det nu det bedste, vi har valgt? Skulle vi have prioriteret anderledes?

Det betyder ikke, at det er dårligt, at forældrene har mulighed for at vælge en løsning, som passer deres barn og familiens hverdag. Men det er et meget åbent spørgsmål, om forældre og børn bliver lykkeligere af, at der er så mange valg - at de bliver gjort fuldstændigt ansvarlige for deres barns institutionslykke. Man kan godt spørge sig selv, om en bedre løsning for både børn og voksne var, at de kommunale institutioner med al deres mangfoldighed havde både en kvalitet og en kapacitet, der gjorde det unødvendigt at opfinde nye valgmuligheder.