BUPL mener: Pædagoger har brug for mere end charme...

Stats- og familieministeren turnerer for tiden rundt i landet i forbindelse med regeringens kvalitetsreform, hvilket i sidste uge indebar et stop i to børnehaver. Det er godt, at der sættes fokus på det store og vigtige arbejde, der hver dag foregår i landets børnehaver, og det er mere end velkomment, hvis ministrenes besøg betyder en reel interesse i indholdet af og rammerne for den pædagogiske opgave.Formålet med besøgene kan dog være flere. Sat på spidsen, kan det enten handle om en ægte og åben interesse i, hvad der foregår i en børnehave, eller det kan handle om at legitimere den politik, der allerede er besluttet. Intentionen bag de to ministres besøg er svær at vide noget præcist om, men meget tyder dog på, at udgangspunktet har været mediedækning, og at omtale har været det dominerende formål.

En avisoverskrift var for eksempel: "Fogh lovpriser sprogindlæring i børnehaver". Sprogindlæring i børnehaver skulle ifølge statsministeren resultere i, at danske børn vil klare sig bedre i fremtidige Pisa-undersøgelser. Hvis det er resultatet af besøgene, er det dybt problematisk. For så indikerer det en uvilje til at se og forstå den komplicerede og nuancerede hverdag, som udspiller sig i en børnehave, og det indikerer en uvilje til at forstå, hvad pædagogisk arbejde er, og hvilke rammer der er nødvendige for, at pædagogerne kan løse denne vigtige opgave.

Sprogudvikling er vigtig og har altid været et væsentligt element i pædagogisk arbejde. Men at reducere pædagogisk arbejde til primært at handle om sprog gennem indlæring er en forsimpling, der svarer til at sige, at bare man har en uddannelse, så har man et lykkeligt liv. Sprog - og uddannelse - kan bidrage til et lykkeligt liv, men kun hvis det ses i et meget bredere perspektiv, som inddrager alle de forhold, der er vigtige for et godt børneliv. For eksempel hjælper det ikke stort at kunne tale, hvis man ikke har nogen at tale med, og det er pædagogisk børnelærdom, at man lærer at tale ved at gøre det, man taler om.

Den pædagogiske kerneopgave er at skabe fællesskaber for og med børnene, hvor sproget udfolder sig og bliver levende. Det kræver fornuftige rammer, hvor der for eksempel er pædagoger nok, så der er tid og rum til at observere børnenes samspil og gribe ind, hvis det er nødvendigt. Og det kræver gode pladsforhold, fordi for mange børn på for lidt plads skaber konflikter og et støjniveau, der modarbejder de pædagogiske aktiviteter.

Ministerbesøg er fint, men vi har brug for, at pædagoger får flere og bedre muligheder for at udføre og udvikle det pædagogiske arbejde - og det koster mere end charme