BUPL mener: Fremtidens investering

Pædagoger landet over yder en helt fantastisk indsats - på trods af de ikke altid optimale vilkår, der tilbydes fra kommunerne. Derfor er det godt, at der nu fra flere sider er kommet fokus på, hvor dårlige standarder, vi kan acceptere på dette samfundsmæssigt væsentlige område.

Det pædagogiske indhold i institutionerne bestemmes ikke kun i mødet mellem det enkelte barn og pædagogen, men i høj grad også af de arbejdsbetingelser, som pædagogen har for at udføre sit arbejde. Det gælder for eksempel de fysiske rammer, normeringer, samarbejdsrelationer, og det gælder mulighederne for opdatering af viden, som pædagogerne bør have tilbud om via efter- og videreuddannelse.

Det handler om de samlede rammer for det pædagogiske arbejde, og det er her, vi kun kan være glade for, at andre end BUPL har opdaget nødvendigheden af at forbedre vilkårene.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at få vendt den udvikling - eller rettere afvikling - der er i gang. En udvikling, der byder på dårligere normeringer, flere børn på for lidt plads samt flere og flere lukkedage i institutionerne. Disse negative ændringer sker samtidig med, at der stilles krav om et mere fleksibelt arbejdsmarked og større sammenhæng mellem arbejds- og familieliv.

Det passer ikke helt sammen.

I sidste uge mødtes landets kommunalpolitikere til det årlige delegeretmøde i Aalborg. De var ikke så positive overfor fastlagte standarder, blandt andet mente de, at det ville undergrave det kommunale selvstyre samt påvirke kommunernes økonomi. Hvem skal betale, når der samtidig er skattestop?

Og det er her, min pointe kommer ind:

Danmark havde i 2006 et overskud på statsfinanserne på 100 milliarder kroner. 100.000.000.000 kroner. Der er altså rigeligt råd til at sikre et højere niveau for standarder på institutionsområdet. Hvis man følger det forslag, som Socialdemokraterne kom med i efteråret, kommer det til at koste i størrelsesordenen tre milliarder kroner at gennemføre. Der vil så stadig være 97 milliarder tilbage ifølge min regnemaskine, og hvis vi i Danmark bruger tre milliarder kroner hvert år, rækker de 100 milliarder kroner til mere end 33 år.

Det vil være en langsigtet investering i bedre vilkår for udøvelsen af det pædagogiske arbejde og dermed bedre vilkår for de ansatte og børnene. Bare tænk på, hvad det vil betyde i forhold til den tid, der vil kunne bruges på pædagogernes kerneopgaver.

I sidste ende vil Danmark vinde rigtig meget. Er det ikke det, vi skal: Investere i fremtiden?