BUPL mener: Der er brug for alle

Underskrifter strømmer ind til den kampagne, BUPL har taget initiativ til sammen med FOA og FOLA. Og rigtig, rigtig mange pædagoger og tillidsfolk var på gaden i sidste uge for at uddybe, hvorfor vi minder statsministeren om, hvad han lovede i valgkampen 2005. Han lovede som bekendt flere pædagoger og bedre faciliteter. De løfter har vi både hørt og set meget lidt til siden. Lige nu er de pædagogiske arbejdspladser i stedet præget af usikkerhed og frustration i forbindelse med, at kommune efter kommune varsler besparelser på børne- og ungeområdet på budgetterne for det kommende år.

Pædagoger er ambitiøse og kæmper for at levere et godt stykke pædagogisk arbejde i institutionerne, men der er ikke plads til, at betingelserne bliver yderligere presset. I BUPL gør vi da også alt for at bekæmpe de kommunale besparelser på og forringelser af de pædagogiske arbejdsvilkår. Lige nu sker det gennem vores kampagne og underskriftindsamling, men også uden for kampagnetid sætter vi alle kræfter ind på at påvirke politikerne til at ændre kurs.

Men fagforeningen er ikke stærkere end sit svageste led, og BUPL har i den grad brug for medlemmernes støtte og opbakning for at få yderligere fodfæste i slaget for optimale pædagogiske betingelser. Derfor er det også bekymrende, når flere og flere vælger at stå uden for BUPL´s faglige fællesskab. Dels mister den enkelte BUPL´s beskyttelse, og dels mister man muligheden for at præge arbejdet for bedre arbejdsvilkår. Der er derfor både individuelle tab og fælles tab forbundet med fravælgelse af medlemskab. Og jo flere der vælger at stå uden for, jo flere er i farezonen for at blive behandlet uretfærdigt, samtidig med at pædagogernes profession bliver truet, fordi vi ikke står side om side med hinanden.

Derfor er spørgsmålet, om det ikke er på tide, at vi bliver mere direkte over for kollegaer, der ikke er organiseret i BUPL. Jeg tror, det er på tide at se dem direkte i øjnene og spørge: "Gavner det ikke både din og vores sag at være med i fællesskabet, så vi sammen kan kæmpe for bedre vilkår på de pædagogiske arbejdspladser?"

Der skal ikke herske tvivl om, at vi alt andet lige finder større styrke i kampen om ressourcerne, når det enkelte medlems svar på spørgsmålet er: "Jo, det gør det, og mit individuelle bidrag er også et bidrag til fællesskabet og pædagogprofessionens arbejdsbetingelser."

Der er brug for, at alle pædagoger rykker sammen i disse år og slår et slag for den pædagogiske profession. Og der er plads til individet inden for kollektivets rammer i BUPL. Det er ikke en partipolitisk kamp, vi kæmper. Næh, vi kæmper pædagogernes kamp for at udøve professionen under ordentlige vilkår. Og i den kamp er der brug for og plads til alle.