BØRN&UNGE I UNGARN - Man klager da ikke

Solen skinner ned over legepladsen, børnene løber glade rundt og leger, og det virker som om, pædagogerne har overskud til det enkelte barn. Landsbyen Diosd sydvest for Budapest er nok heller ikke det dårligste sted i Ungarn at være pædagog i. Men glæden ved arbejdet må bære lønnen i sig selv: Efter godt 23 år som pædagog - 22 i den samme børnehave - tjener Kiss Gyüngyi 90.000 forint, cirka 2250 kroner, om måneden.

»Heldigvis tjener min mand godt, ellers gik det ikke. En familie skal tjene 200-250.000 forint om måneden for at få det til at løbe rundt, for de faste udgifter udgør de 60-80.000,« siger hun.



Ungarsk Folkeferie. Kiss Gyüngyi fortæller, at der ikke er nogen fagforening på hendes arbejdsplads. Det er ikke noget krav, hvorimod der skal være et råd for offentligt ansatte. Rådet beskytter de ansattes rettigheder. Kiss Gyüngyi mener, pædagogerne undlader at melde sig ind i fagforeningen, fordi de er bange for at miste deres job, hvis de giver udtryk for utilfredshed. Og dog synes opbakningen at være til stede: Kiss Gyüngyi fortæller, at fagforeningen i februar samlede underskrifter ind blandt pædagoger og lærere for at stille et forslag i Parlamentet om forhøjelse af mindstelønnen. De skulle indsamle mindst 200.000 underskrifter, og det mål blev nået i løbet af 10 dage.

Forklaringen på, at pædagogerne viger udenom fagforeningen skal nok også findes i det blakkede image fra Sovjettiden, som beskrives i artiklen "BUPL's fattige lillesøster." Kiss Gyüngyi siger det således:

»Det eneste, fagforeningen duede til, var at sørge for, man kunne leje et billigt sommerhus«