Hvem arver pensionen? Kun 10 procent har taget stilling

Det er ikke nok at have godt styr på pensionsordningen. Det er også essentielt at sikre sig, at pensionsopsparingen bliver udbetalt til de rette, i tilfælde af at du pludselig dør, anbefaler Pædagogernes Pensionskasse, PBU. 

»Vi lever i en tid, hvor kernefamilien med far, mor og børn suppleres af andre samlivsformer. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvem der ved din død skal modtage en eventuel udbetaling fra din pensionsordning,« siger markedskonsulent i PBU Susanne Waage Brinch. 

Ved at ændre i sin begunstigelse bestemmer man, hvem pensionsopsparingen skal gå til, og allerede i 2010 fik PBU's medlemmer mulighed for at ændre deres begunstigelser via PBU’s hjemmeside. 

Et stigende antal pædagoger har siden benyttet sig af muligheden. Sidste år sørgede flere end 1.200 pædagoger for at ordne deres begunstigelse på nettet. I 2010 var tallet kun godt 100.

Endnu færre ordner papirerne manuelt. Sidste år sendte kun 39 medlemmer dem med posten.



Kun 10 procent. Selvom den digitale udvikling har fået flere til at tage stilling til begunstigelsen, har mange pædagoger stadig ikke besluttet sig. Nye tal fra PBU viser, at kun 10 procent af deres med lemmer aktivt har valgt, hvem der skal have pengene fra pensionsordningen ved dødsfald. 

Det kan skyldes, at medlemmernes penge i forvejen bliver udbetalt til de personer, de ønsker. Men også manglende opmærksomhed på behovet for at ændre i begunstigelsen er en årsag, mener PBU. 

»Mange er muligvis ikke opmærksomme på, at udbetalingen ved dødsfald ikke automatisk går til samleveren, før man har delt adresse i to år. Derfor er det vigtigt, at man aktivt vælger, at dødsfaldssummen skal gå til de personer, man ønsker. Man indsætter en begunstiget,« siger Susanne Waage Brinch. 

Hun forklarer, at det især er vigtigt at overveje, hvem der skal have pengene, hvis man har børn fra et tidligere forhold, men samtidig har fået en ny samlever, som man har boet sammen med i mere end to år. Hvis man dør, går udbetalingen nemlig til samleveren. Ikke børnene.

»Hvis man er ung og ugift, vil forældrene få pengene, og det har de færreste nok noget imod. Vi oplever, at det er folk i alderen 45-64 år, der interesserer sig mest for begunstigelse. Men det er kun klogt at tage stilling til det så tidligt som muligt, for vi kan alle dø lige pludselig,« siger Susanne Waage Brinch. 



Ikke et testamente. Det er ikke tilstrækkeligt at oprette sin begunstigelse uden om pensionsselskabet. Når det drejer sig om udbetaling af penge fra et pensionsselskab, skal ændringerne i begunstigelsen også registreres netop dér. 

Derfor er det vigtigt ikke at forveksle testamente og begunstigelse med hinanden, forklarer Linda Nielsen, der er professor i jura ved Københavns Universitet. 

»Man kan ikke sige, at det ene er vigtigere end det andet. Det er forskelligt fra person til person. Testamentet er vigtigt for at sikre den fordeling af værdier, såsom hus, bil, sommerhus og lignende, som man ønsker. Men for nogle lønmodtagere vil begunstigelsen være vigtigst at få styr på, fordi der jo er tale om en pæn sum penge, som man skal sikre går til de rette, mens man kan,« siger professoren og minder om, at både testamente og begunstigelse nemt kan ordnes via formularer på internettet. 



Hvem får pengene?

Hvis du dør, går din pensionsopsparing til de nærmeste pårørende. De nærmeste pårørende er et særligt begreb, der er defineret i loven.



Nærmeste pårørende er:

● Ægtefælle eller registreret partner. 

● Hvis du ikke er gift eller har en registreret partner, så vil det være din samlever, som du deler bopæl med, og som du enten venter, har eller har haft barn sammen med. Eller en samlever, som du har boet sammen med i et ægteskabslignende forhold i to år før din død.



Hvis du ikke er gift eller samlevende, er de nærmeste pårørende dine børn, børnebørn eller andre livsarvinger.



Hvis du ikke har oprettet testamente, er det i stedet dine forældre, bedsteforældre m.v., der er de nærmeste pårørende.