
SFO Thorvald søger pædagog med interesse og evner inden for bevægelse og udeliv
Vi ser det som både spændende og nødvendigt, kontinuerligt at udvikle vores pædagogiske praksis og rammerne omkring denne med udgangspunkt i børnenes forskellige behov. Der vil de kommende år være øget fokus på netop dette, og vi søger derfor en pædagog med interesse i udeliv, der vil samarbejdet omkring udviklingen og har lyst til at bidrage med høj faglighed og perspektiver på dette arbejde.
Du er passioneret for de muligheder der ligger for pædagogisk arbejde i bevægelse og udeliv. Har lyst og evner til at være initiativtager og ansvarlig for planlægning og gennemførelse af aktiviteter i gården året rundt, samt genkender dig selv i vores 10 didaktiske dogmer for deltagelse, som vores praksis bygger på.
- Vi taler altid ordentligt om- og med børn
- Vi tager ansvar for alle fællesskaber
- Vi er forberedte, og inviterer alle børn ind i et trygt læringsmiljø (fagligt og socialt)
- Vi bevarer roen, når det spidser til
- Vi inddrager børnenes stemme i vores praksis
- Vi differentierer vores praksis efter børnenes behov
- Vi følger altid op på vores praksis
- Vi har lavet en meningsfuld plan, som alle børn kender
- Vi indretter vores fysiske rammer så de understøtter vores pædagogiske praksis
- Vi anvender hjælpemidler der understøtter vores praksis
SFO Thorvald deler lokaler med indskolingen, og danner til dagligt rammen om ca. 375 børns fritidsliv og 25 ansattes arbejdsliv.
Vi har en dejlig stor skolegård med cykler i alle afskygninger, boldbaner, højbede, bålhus, kaniner, udeværksted m.m. med masser af potentiale for udvikling i fritiden. Din arbejdstid vil hovedsageligt ligge i gården om eftermiddagen, men du forventes også at deltage i bl.a. møder med det øvrige personale, udvalgsarbejde og samarbejde på tværs af klub/skole/SFO.
Du vil være primær voksen i gården alle dage - i alt slags vejr. I vil de fleste dage være to voksne i gården, men det er dig der har det overordnede ansvar for at gården er et sted med muligheder og aktiviteter der tager udgangspunkt i børnenes forskellige interesser og behov. Vi ønsker at gården er et sted, man som barn vælger til på alle årstider og i alt slags vejr.
Vi forventer, at du:
- Har engagement og energi
- Er faglig velfunderet, og søger dialogen med både kollegaer og forældre
- Har overblik og tager initiativ
- Er nysgerrig og har en rolig anerkendende tilgang børnene
- Har gode samarbejdskompetencer
- Har lyst til et arbejdsliv med mange timer udenfor
- Har et positivt livssyn og kan lide udfordringer
- Kan se mulighederne i at arbejde med natur og bevægelse på en byskole
- Kan planlægge og gennemføre spændende forløb til gavn for børnegruppen
SFO Thorvald, Skolen ved Bülowsvej og Frederiksberg Kommune har rigtig meget at byde på, og vi glæder os til at udvikle vores hverdag sammen med den helt rigtige kollega. Ansættelse fra den 1. august 2025.
Hvis du vil høre mere om forventningerne til stillingen, så kontakt daglig leder af SFO-leder Käthe Thiemer Bangsholt på 28980610.
Du kan også læse mere på skolens hjemmeside, hvor du finder vej til SFO´ens egen hjemmeside.
Ansøgningsfrist: klokken 12.00 fredag d. 3. juni 2025
Samtaler afholdes: enten torsdag 19. juni 2025, dog med mulighed for at vi også indkalder løbende.
Løn og ansættelse:
Pædagogstillingen er på 32 timer ugentligt med start 1. august 2025.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og vi gør opmærksom på, at inden ansættelse kan finde sted, skal du fremvise en §36 straffeattest (børneattest) samt en almindelig §11 straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.