SFO-leder til Herlev Privatskole
- Stillingstype SFO-leder
- Timeantal 37
- Kommune Herlev
- Arbejdsplads Herlev Privatskole, Gl. Klausdalsbrovej 500, 2730 Herlev
- Ansøgningsfrist 05-08-2026
- Ansøgningsmail kontor@herlevprivatskole.dk
Vores SFO-leder gennem 17 år går på pension, og vi står nu foran et spændende generationsskifte. Derfor søger vi en engageret og relationsstærk SFO-leder, der har lyst til at sætte retning og videreudvikle vores velfungerende SFO i tæt samarbejde med skolens ledelse.
Herlev Privatskole er en eftertragtet skole med ét spor, 240 dejlige elever og 30 engagerede medarbejdere. Vi har en lille selvstændig SFO til og med 3. klasse med 96 børn og fem pædagogiske medarbejdere.
Vi er en skole, som forældrene vælger ud fra ønsket om høj trivsel, tydelige rammer og stærk faglighed. Vi har mange gode traditioner og en kultur præget af respekt, ansvarlighed og tætte relationer mellem elever, medarbejdere og forældre, såvel i skole som i SFO.
Vi vægter fællesskab, ejerskab og engagement højt – både blandt børn og voksne. Vi ønsker en SFO-leder, der kan stå på disse værdier og omsætte dem til en tryg, struktureret og udviklende hverdag for vores børn med plads til leg, bevægelse, fordybelse og kreative aktiviteter.
SFO’en råder over lyse lokaler og skønne udearealer med bl.a. bålplads, lille skov, legeplads og boldbane. Derudover har vi daglig adgang til skolens gymnastiksal og arrangerer jævnligt ture ud af huset - f.eks. til den lokale svømmehal eller skøjtehal.
Om stillingen
Som SFO-leder får du en central rolle i udviklingen af SFO’en. Du samarbejder med skolens ledelsesteam og får ansvar for både pædagogisk og administrativ ledelse i SFO’en.
Du vil:
- sætte retning for den pædagogiske udvikling i SFO’en
- lede og udvikle medarbejderne fagligt og kollegialt
- sikre struktur, overblik og kvalitet i den daglige drift
- samarbejde tæt med skolens personale om sammenhængen mellem skole og SFO
- indgå i den pædagogiske praksis og understøtte samarbejdet med lærerne i skoledelen
- være en synlig og nærværende leder for børn, forældre og medarbejdere
Vi søger dig, der:
- er uddannet pædagog – gerne med ledelseserfaring eller lyst til ledelse
- har erfaring med børn i alderen 5–10 år
- arbejder anerkendende, struktureret og med høj faglighed
- har stærke relationskompetencer og evner at skabe tillid og følgeskab
- trives i et tæt samarbejde med både medarbejdere, ledelse og forældre
- kan tænke i helheder og bidrage til sammenhæng mellem skole og fritid
- har interesse for aktiviteter som fx kreative værksteder, bevægelse, natur eller lignende
Vi tilbyder
- et spændende lederjob på en velfungerende og ambitiøs privatskole
- et engageret, tæt og anerkendende arbejdsmiljø
- dygtige og dedikerede kolleger
- mulighed for både faglig og personlig udvikling
- en central rolle i et stærkt ledelsesteam
- en fuldtidsstilling
- ansættelse efter gældende overenskomst (BUPL / Danmarks Private Skoler)
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Pernille Ulrich Jensen eller viceskoleleder Inge-Birthe Nielsen for at høre mere om stillingen eller aftale et besøg på 44579494 eller pernilleulrichjensen@herlevprivatskole.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og relevante bilag til: kontor@herlevprivatskole.dk
eller
Herlev Privatskole
Gl. Klausdalsbrovej 500
2730 Herlev
(Mærk ansøgningen: SFO-leder)
Ansøgningsfrist:
Onsdag den 5. august 2026.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse:
1. oktober 2026
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Kontakt
- Kontaktnavn Pernille Ulrich Jensen
- Kontakt tlf. 44579494
- Kontakt e-mail pernilleulrichjensen@herlevprivatskole.dk