Pædagoger til vuggestuen søges til Børnehuset Kregme
- Stillingstype Pædagog
- Kommune Halsnæs
- Ansøgningsfrist 19-08-2026
Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder, hvor alle børn oplever at høre til og være en vigtig del af fællesskabet? Er du optaget af børns perspektiver, sprogudvikling, relationer og de små skridt, der hver dag er med til at styrke børns trivsel, udvikling og nysgerrighed? Så er det måske dig, vi leder efter.
Når man kan se børnene udvikle sig, være glade, og nysgerrige er det fantastisk at være pædagogen, der kan være et skridt foran og give børnene det ”næste skub”
Hos os får du
- Fagligt funderede og engagerede kolleger at indgå i refleksivt samarbejde med
- Et stort fokus på at skabe mellemformer, som styrker børns inddragelse i fællesskaber
- Fokus på bevægelse og sprogudvikling. Vi arbejder blandt andet med Sangglad Mini
- Høj grad af indflydelse på den pædagogiske praksis og frihed under ansvar
- Stort fokus på et stærkt og inddragende forældresamarbejde
- Fokus på et arbejdsmiljø med høj social kapital og psykologisk tryghed
Vi mangler dig, der
- Har en stærk faglig interesse for dagtilbudspædagogik og lyst til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Har gode ideer til aktiviteter, som skaber udviklingsmuligheder for vuggestuebørn og du er god til at arbejde selvstændigt med en mindre børnegruppe.
- Er optaget af at skabe læringsmiljøer, hvor børn oplever tryghed, nærvær og deltagelsesmuligheder, og du møder dem med nysgerrighed, omsorg og passende udfordringer.
- Ser værdien i de tætte relationer til både børn og forældre og har lyst til at indgå i stærke og forpligtende samarbejder om børnenes trivsel, udvikling og læring.
- Tør reflektere over egen og fælles praksis og bidrager aktivt til den høje faglighed, som kendetegner huset. Vi sætter pris på kolleger, der er undrende, mulighedsorienterede og nysgerrige på nye perspektiver.
- Trives i at samarbejde med mange kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere, og er god til at byde ind med dine overvejelser.
- Samtidig håber vi, at du er engageret, initiativrig og har lyst til at bidrage til vores fælles arbejde med at skabe gode børneliv.
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig fagligt og bidrage aktivt til vores fælles arbejde med at skabe rammer for gode børneliv.
Det er vigtigt at er barnet kommer til at tro på sig selv og opleve at have betydning for sine omgivelser. Det giver så meget tilbage til mig som pædagog, at vi kan bidrage til dette.
Børnehuset Kregme – kort fortalt
Børnehuset Kregme ligger i udkanten af Frederiksværk i et område med meget nybyggeri og mange nye børnefamilier. Vi holder til i et stort, lyst og moderne hus med en stor legeplads og mange muligheder for leg, læring og fællesskab.
Vi har plads til 60 børnehavebørn og (pr. 1. oktober) 50 vuggestuebørn og er organiseret i 8 stuer fordelt på 4 teams.
Vi har eget køkken, hvor der hver dag laves sund mad til børnene, og vi har sølvmærke i økologi. Derudover har vi en leder, en daglig pædagogisk leder, ressourcepædagoger i både vuggestue og børnehave samt en sprogansvarlig medarbejder, der understøtter arbejdet med børnenes sproglige udvikling.
Derfor skal du søge hos os
- Vi er et børnehus i bevægelse med højt til loftet og plads til pædagogisk udfoldelse
- Vi rummer hinandens forskelligheder og er gode til at se det som fordele frem for ulemper
- Vi er gode til at hjælpe hinanden, og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
- Vi er fagligt dygtige og nysgerrige på egen og hinandens pædagogiske praksis
- Vi inspireres af ny viden og formår hurtigt at omsætte den til praksis
- Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for medbestemmelse i forhold til skema og timetal
Det er godt at være med i et arbejdsfællesskab, i en kultur med arbejdsglæde, hvor alle har betydningsfuld værdi og faglig stolthed, faglig nysgerrighed og fokus på gode børneliv
Praktisk information
Stillingerne er faste stillinger, og timetallet aftales nærmere.
Vi håber, at du kan starte 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist: 19. august kl. 12.00
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Hvis du vil høre mere om stillingerne eller om Børnehuset Kregme, er du velkommen til at kontakte:
Bjørk Kuhn Jeppesen, leder, på 21 59 31 04
Line Jordoson, daglig pædagogisk leder, på 2933 9959 (fra uge 33)
Kontakt
- Kontaktnavn Bjørk Kuhn Jeppesen
- Kontakt tlf. 2159 3104