
Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Asserbo
Vores skønne DGI børnehus i Asserbo er beliggende i et naturskønt område, hvor vi vægter natur, krop og bevægelse højt, og vi er certificeret DGI (idrætsinstitution) siden april 2023. Vores værdiord i børnehuset er:
Bevægelsesglæde, børnefællesskaber og leg
Som børnehus er vi et rummeligt og positivt hus, som emmer af fagligt funderende refleksioner og drøftelser. Vi er et mindre, men samlet børnehus, hvor vi bruger hinandens fagligheder og kompetencer på kryds og tværs af stuer, teams, uddannelser og fagligheder. Og så sætter vi en ære i at grine og smile sammen.
For os er børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse en dynamisk proces, som konstant skal justeres til for, at det kan lykkes for det enkelte barn og hele børnegruppen samlet.
Et af vores mål i børnehuset er, at det er ”Barnet, der skal lykkes først og fremmest og os som personale, som skal finde vejen til det”. Vi som personale skal justere os i forhold til det enkelte barn og den børnegruppe, som vi er i relation med. Vores pædagogik, tilgangen til børnene og vores læringsmiljøer justeres efter det.
I Halsnæs kommune arbejdes der ud fra følgende børnesyn:
- Børn og unge har en værdi i sig selv
- Børn og unge har ønsker og håb for fremtiden
- Børn og unge skal opleve at høre til i det nære fællesskab
- Børn og unge skal blive så dygtige som de kan
- Børn og unge har potentiale
- Børn og unge kan være i problemer – men er aldrig et problem.
Vi tilbyder
Et spændende job, hvor du som pædagog kan gøre brug af din faglighed og være med til at skabe forandring, udvikle praksis og få et godt kollegialt sammenhold. Vores børnehus rummer i gennemsnit 18 vuggestuebørn på to stuer med fem ansatte og i gennemsnit 38 børnehavebørn fordelt på to stuer med fem ansatte. Derudover er der en ressource- og sprogansvarlig tilknyttet børnehaven og en ressourceansvarlig i vuggestuen for at sikre og støtte op om den tidlige indsats. Vi er optaget af at følge børnenes initiativer og spor, og du skal som pædagog hos os kunne tænke ud af boksen, turde springe ud i noget nyt og kunne finde de lidt skæve sider frem som skubber til normaliteten.
Vi søger én, der
- Arbejder ud fra det positive og anerkende menneskesyn
- Kan lide at bevæge sig og bruge kroppen
- Kan sætte sin faglighed i spil i forbindelse med den styrkede læreplan
- Kan skabe, udvikle og justere i læringsmiljøet
- Kan være i tempo
- Kan klare at blive udfordret dagligt
- Kan sætte børnene først og justere hverdagen efter det
- Kan være rummelig overfor børnenes behov
- Kan udvise nærvær og omsorg
- Kan være en teamplayer
- Kan se mulighederne frem for begrænsninger
- ikke mindst er uddannet pædagog.
Du har som ansat hos os mulighed for at spare op til 6 ekstra fridage (0-dage) på et år svarende til de lukkedage, vi har, som man som medarbejder selv skal betale fridage til. Dagene er følgende – tre dage før påske, Grundlovsdag, dagen efter Kristi Himmelfart og dagene mellem jul og nytår. Timerne spares op ved, at du som medarbejder arbejder op til ca. 1 time ekstra om ugen.
Som en anden ting har Halsnæs kommune som mål at være en fleksibel arbejdsplads, hvilket gør, at du som medarbejder har mulighed for at have ønsker til dit arbejde, som gør dit arbejdsliv mere fleksibelt i forhold til faktorer, som kan påvirke både dit privat- og arbejdsliv.
Hvad siger børnene?:
”Det er dejligt at være i børnehave, fordi det er så rart – fordi det er det bare”
”De voksne skal tegne og være glade”
”Jeg vil gerne hjælpe de voksne, det vil jeg gerne have lov til”
Kom forbi
Kom gerne og besøg os og se selv, hvordan dette børnehus kan overraske dig.
Kontakt børnehuset på 47746047, dagtilbudsleder Tina Gørløv på telefonnr. 21664355 eller daglig pædagogiske leder Caterina Jensen 24960489.
Yderligere oplysninger
Timeantal 34 - 37 timer pr. uge efter nærmere aftale. Heraf vil de 34 timer foregå her på arbejdspladsen. Såfremt du ønsker flere timer, vil disse blive tilbudt på en lignende kommunal arbejdsplads inden for fagområdet.
Ansættelse fra 11. juli eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist den 22. maj kl. 12
Samtaler holdes løbende.
Løn efter gældende overenskomst.