Tilbage til stillingsannoncer

Genopslag - Pædagog til Viben-SFO og indskoling på Vibeholmskolen

Kan du tryllebinde børn med din entusiasme?
  • Stillingstype Pædagog
  • Timeantal 32
  • Kommune Ishøj
  • Arbejdsplads Viben SFO, Vibeholms Vænge 129, 2635 Ishøj
  • Ansøgningsfrist 15-05-2026
Søg stilling
  • Stillingstype Pædagog
  • Kommune Ishøj
  • Ansøgningsfrist 15-05-2026
Søg stilling

Måske brænder du for bål og udeliv, hulebyggeri, bevægelse, teater, musik, astronomi, geocaching eller noget helt andet. Uanset hvad, har du mod på at byde ind og sætte dit præg på hverdagen.

Til Viben-SFO samt indskolingen på Vibeholmskolen søger vi en engageret og humoristisk pædagog, der har lyst til at være en aktiv del af et fællesskab fyldt med energi, glæde, skæve idéer og høj pædagogfaglighed.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde både i skolen og på SFO’en. Vi har et særligt fokus på krop og bevægelse og ser gerne, at du bidrager med flere pædagogiske kompetencer. På Viben-SFO arbejder vi målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og vi gør os umage for, at hvert barn oplever at være en del af trygge og meningsfulde fællesskaber.

Vi lægger stor vægt på et positivt og anerkendende børnesyn, og det er vigtigt for os, at vi har blik for såvel fællesskabet som det enkelte barn og dettes behov.

Hvem er vi?

Vi er en flok engagerede og meget passionerede kolleger, som har det vildt sjovt sammen, og det afspejler sig i vores arbejde med børnene.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog
  • kan arbejde både i skolen og i SFO’en
  • bidrager aktivt til fællesskabet og det pædagogiske arbejde
  • møder børn, forældre og kolleger med engagement og professionalisme

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med fokus på trivsel og faglighed
  • mulighed for at præge hverdagen med dine kompetencer og interesser
  • et tæt og velfungerende samarbejde mellem skole og SFO
  • en hverdag præget af fællesskab, udvikling og arbejdsglæde

Så, hvis du kan se dig selv i en gruppe fuld af humor, glæde, fjollede idéer og høj pædagogisk faglighed, er det måske dig, vi mangler.

Stillingen er på 32 timer og til besættelse pr. 01-08-2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 15.05.2026

Vi forventer at afholde samtaler d. 26-05-2026 og 28-05-2026

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SFO-koordinator Naile Korkmaz på tlf. 20 47 73 49

 

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ansøgningsfrist:

15. maj 2026

Ishøj Kommune som arbejdsplads

Vi er en arbejdsplads med godt 2000 medarbejdere, hvor vi prioriterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, faglig udvikling og god ledelse.

Vi har et fælles ønske om sammen at skabe Danmarks bedste arbejdspladser, hvor folk har lyst til at søge til og blive.

Derfor er vi åbne for at gøre tingene anderledes og tester løbende nye måder at tilrettelægge arbejdsdagen og arbejdsopgaverne på. Fx fleksibel arbejdstid, hjemmearbejdsdag, fordybelsestid, karriere- og kompetenceudvikling og onboarding.

LÆS MERE HER

Kontakt

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.