Erfaren, tydelig og refleksiv leder med ben i næsen søges til Piletræet i Vallensbæk

Vi søger en erfaren og dygtig dagtilbudsleder, der kan skabe følgeskab og begejstring for pædagogisk udvikling og som kan og tør gå foran i arbejdet med at skabe et dagtilbud af høj kvalitet, hvor både børn og medarbejdere trives

Derudover er det vigtigt, at du er

  • Klar til at facilitere inddragende processer med medarbejderne, så I sammen kan videreudvikle pædagogikken
  • Anerkendende og refleksiv
  • Tydelig i dine forventninger
  • Strategisk og ambitiøs, men også evner at stikke fingeren i jorden
  • I besiddelse af gode kommunikative evner
  • Interesseret i og har flair for forældresamarbejdet, både generelt og i forældrebestyrelsen
    Derudover er det vigtigt, at du bidrager til udvikling af hele dagtilbudsområdet i Vallensbæk gennem aktiv deltagelse i lederteamet på dagtilbudsområdet, samt gennem sparring med ledelseskolleger, leder af dagtilbudsområdet samt andre relevante samarbejdspartnere.

Om Piletræet

Piletræet er en 0-6 års daginstitution i Vallensbæk Nord. Vi ligger placeret i et grønt område med masser af stisystemer som danner ramme for gode gåture og cykelture i vores ladcykler. Vi har også velholdte rammer både indendørs og udendørs. Vi er omkring 110 børn og 24 fastansatte medarbejdere. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, hvoraf den ene bh-gruppe er for de 5-årige børn.

Sprogarbejdet ligger os meget på sinde, så vi sikrer at give alle børn de bedst mulige betingelser. I januar 2024 startede alle medarbejdere på et 1½ års uddannelsesforløb i ”Sprogklar”,” som er grundlagt af Justin Markussen-Brown og bygger bro mellem forskning og praksis.

Vi arbejder også med ICDP og der er planer om at hele dagtilbudsområdet i Vallensbæk Kommune på sigt skal certificeres.

Medarbejdergruppen består af en blanding af erfarne og nye medarbejdere, og vi søger pt. også efter nye medarbejdere, så du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på Piletræet.

Kom og mød os og mærk pædagogikken og stemningen, så fortæller vi gerne meget mere på en uformel rundvisning. Du er velkommen til at kontakte Mette Sonneby eller Helle Skov for yderligere oplysninger eller aftale om rundvisning på 4797 4760. Hvis du har spørgsmål af mere overordnet karakter, er du velkommen til at kontakte leder af dagtilbudsområdet Mette Theisen på 2495 2508.

Piletræet ligger centralt i forhold til offentlig transport. Der er 7 min. gang fra Albertslund station og 18 min. med toget til Københavns hovedbanegård. Derudover ligger vi 5 min fra motorvejsafkørsler.

Om dagtilbudsområdet i Vallensbæk

På grund af strukturændring er vi et helt nyt lederteam på dagtilbudsområdet. Vi tør at drømme stort og vi har mange spændende planer, hvor vi ser frem til at have dig med! Der er mange spændende tiltag i gang, blandt andet forløb med ICDP og Sprogklar, og vi er i gang med at planlægge fælles kompetenceudvikling for medarbejdere.

Der er også lige ansat to praksisvejledere til nyoprettede stillinger, der skal understøtte udviklingen af kvalitet i de enkelte dagtilbud.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist er den 20. maj og vi forventer at holde samtaler den 22. maj og den 28. maj.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

 

 

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
 

Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
 

Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
 

Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.