Tid til pædagogfaglig ledelse styrker kvaliteten for børnene

Forestil dig at møde ind på arbejde som leder af en daginstitution med hovedet fuld af gode intentioner, lige indtil telefonen ringer med dagens første sygemelding. De første to timer går med at dække en stue af og få fat i en vikar, så pædagogen ikke er helt alene, indtil vikaren er nået frem. Herefter kommer et forældrepar, som akut har brug for en snak om en svær indkøring. Så dukker brandinspektionen op, og pludselig driller det nye it-system til medarbejdernes arbejdstid. 

Og alle tankerne om udvikling og ledelse af pædagogikken er desværre skubbet i baggrunden. 

Vi dagtilbudsledere går hver dag på arbejde for at skabe de allerbedste rammer for det gode børneliv og for at styrke børns udvikling, trivsel og dannelse. Bedre tid til at lede pædagogikken og sparre med det pædagogiske personale står allerøverst på ledernes ønskeseddel.

Men den virkelighed, ledere møder, giver langt fra de bedste betingelser for at nå det mål. For når vi som ledere møder ind om tidligt om morgenen og er klar til at give pædagogisk sparring på en svær konflikt eller hjælpe et udsat barn ind i fællesskabet, så er der ofte en hel masse andre opgaver, der tager lederens tid. Og tiden er mildest talt knap, fordi vi som ledere, ofte også indgår i vagtplanerne, hvor vi har samme opgaver som pædagogerne.

Eksemplet er desværre genkendeligt for mange pædagogfaglige ledere, og det viser, at der er behov for at gøre noget radikalt for give meget mere plads til pædagogfaglig ledelse til gavn for både børn og det pædagogiske personale. Derfor er det enormt vigtigt, at regeringen vil prioritere at styrke den pædagogfaglige ledelse. Med forslaget om at lederne ikke længere skal tælle med i normeringerne i dagtilbud, vil der blive råd til flere pædagoger omkring børnene, og lederne vil få bedre tid til at skabe de pædagogiske rammer omkring børnene, som de har behov for.

Vi har fået to kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet, som har vist, at kvaliteten desværre langt fra tilfredsstillende – både i vuggestuerne og i børnehaverne. Samtidig har vi en virkelighed, hvor vi mangler pædagoger i dagtilbuddene, og det presser fagligheden og øger behovet for faglig ledelse.

Formålet er ikke, at vi som ledere, skal gemme os på kontoret. Tværtimod. Bedre tid til ledelse betyder, at vi skal bruge mere tid på at være på stuerne og sidde ved sandkasserne. Vi skal have tid til at give de helt uerfarne medhjælpere råd og vejledning og tid til sparre med pædagogerne om svære pædagogiske dilemmaer, om at følge børnenes initiativ og hjælpe udsatte børn ind i fællesskaberne. Det skylder vi vores børn, som ikke kan vente på, at de mange gode initiativer, som fx en ny pædagoguddannelse, forhåbentlig kaster flere pædagoger af sig.

Pædagogfaglig ledelse er en vigtig nøgle til at løfte kvaliteten i dagtilbud.

Men det kræver, at lederne får bedre rammer og mere tid til at gøre det, de brænder for og er ansat til. For uden tid til faglig ledelse er det svært at arbejde strategisk med at motivere flere dygtige ansatte til at gennemføre en meritpædagoguddannelse eller give sparring til den halvdel af personalet, som ikke har nogen faglig baggrund. En af vejene til at frigive mere tid til pædagogfaglig ledelse er netop, at lederne kommer ud af normeringerne og at de kommunale forvaltninger i højere grad løser de tekniske og administrative opgaver, som igennem de seneste år i stadig stigende grad er havnet på dagtilbudslederens skrivebord.

Et dagtilbud hvor alle børn trives og udvikler sig kommer ikke af sig selv. Det kræver dygtige pædagoger, tid til refleksion og fælles faglig sparring. Og så kræver det en pædagogfaglig leder, der sætter retning, guider og støtter i det pædagogiske arbejde.
Pædagogik er nemlig ikke eksakt viden. Derfor må pædagogfaglig ledelse hele tiden være tæt på praksis og give sparring på de daglige dilemmaer og pædagogiske udfordringer, alle dygtige pædagoger og medhjælpere håndterer hver eneste dag.