Red de sociale normeringer i SFO’er og klubber

Debatindlæg bragt i Avisen Danmark d. 5. september 2025 

Af Lars Søgaard, medlem af forretningsudvalget, BUPL, Signe Nielsen, formand, FOLA, Regitze Spenner Ishøy, formand, Skole & forældre, Henrik Hald Krog, formand, Ungdomsringen og Maja Brøchner Martensen, Skolebestyrelsesformand, Vesterlandsskolen

Lige nu er der dyb bekymring i mange SFO’er og klubber, som i tre år har kunnet gøre mere for børnene, fordi de har haft del i puljen til sociale normeringer. 52 kommuner har tilsammen fået 130 millioner om året til deling mellem SFO’er og klubber, hvor flere børn har særlige behov.

Nu står puljen til at udløbe, personalet til at miste deres job eller kollegaer og børnene til at miste den pædagog, som har skabt netop det ekstra overskud, der var behov for. 

Det bliver ofte overset, hvor stor betydning fritidstilbud har i børns liv. SFO’en og klubben er ikke bare et sted, hvor børn opholder sig efter skoletid. Det er her, venskaber opstår, konflikter håndteres, selvværd bygges – og for nogle børn er det her, de møder den voksne, som kan gøre en kæmpe forskel for dem, der har allermest brug for det. Især for børn i sårbare positioner har den ekstra pædagog i hverdagen betydet, at nogen griber dem og støtter dem før små problemer vokser sig store.

Kvalitet handler først og fremmest om tid og dygtigt personale til at skabe tryghed, udvikling og fællesskab

Når flere børn nu har kortere skoledage og derfor tilbringer en større del af deres dag i fritidstilbuddene, bliver kvaliteten af det pædagogiske arbejde endnu vigtigere. Og kvalitet handler først og fremmest om tid og dygtigt personale til at skabe tryghed, udvikling og fællesskab.

Erfaringerne med puljen til sociale normeringer er tydelige: 84 procent af pædagogerne oplever, at det har gjort en positiv forskel for børnene. Fællesskaber er blevet styrket, konflikter er blevet færre, og der er kommet langt bedre rammer for den fritidspædagogik, børnene har brug for. Forældre og skolebestyrelser peger på, at det giver helt nye muligheder for at skabe aktiviteter på tværs af alle børn – også for børn med særlige behov – og dermed reelle fremskridt for inklusion. For forholdsvis få midler har man altså fået meget stor værdi i børns hverdag. 

I praksis betyder det, at pædagoger igen har tid til at gøre det, de er uddannet til. At se børnene, hjælpe dem i gang i legen, tage hånd om dem, når noget er svært, og skabe trygge fællesskaber. Pædagoger og ledere fortæller, at børnene har fået mere lyst til at være i SFO og klub, og halvdelen af pædagogerne oplever, at børnene, når de trives i fritidstilbuddet, også bliver gladere for at gå i skole.  

Pædagoger og ledere beskriver, hvordan den ekstra pædagog helt konkret ændrer hverdagen. Der bliver plads til at forebygge konflikter, skabe aktiviteter med variation og give børnene den nærhed og tryghed, de har brug for.

Det er vigtigt at understrege, at puljen har haft et særligt fokus på børn i udsatte positioner. Det er dér, den har ramt, og dér den har gjort den største forskel – både ved at give børnene nærvær og tryghed og ved at styrke deres deltagelse i fællesskaber.

Pædagoger og ledere beskriver, hvordan den ekstra pædagog helt konkret ændrer hverdagen. Der bliver plads til at forebygge konflikter, skabe aktiviteter med variation og give børnene den nærhed og tryghed, de har brug for. Der er for eksempel skabt plads til faste turdage med fællesskabende aktiviteter i naturen, oprettet en helt ny medarbejderfunktion, med fokus på de børn,der ikke finder ind i legen, særlige aktiviteter på ikke skoledage og ferier for bare at nævne nogle

Men nu er puljen altså på vej til at udløbe. Fra januar 2026 risikerer vi, at alt det, der er bygget op, forsvinder igen. Det vil betyde et spring tilbage til normeringer på 30-35 børn pr. voksen, hvilket ikke giver plads til nærvær eller til at løfte børn i fællesskaberne.

Det er paradoksalt. Vi står i en tid, hvor børns mistrivsel fylder i den offentlige debat. Og samtidig er vi ved at miste noget, der virkelig gør en forskel i børnenes liv her og nu, og som giver dem flere muligheder i livet.

Puljen har vist sin værdi. Den har givet børnene bedre hverdage, styrket fællesskaberne, skabt mere glæde og forbedret inklusion. Vi ved nu, hvad der gør en forskel for børnene. Derfor bør puljen – ligesom den tilsvarende pulje på daginstitutionsområdet – permanentgøres, så vi sikrer, at børn i udsatte positioner også fremover får den fritidspædagogik, de har brug for, og som de fortjener.