Pædagoger kan øge kvaliteten med faglig frihed

For meget af pædagogernes tid bruges på arbejde, som ikke tjener pædagogiske formål, og som trænger pædagogfagligheden op i en krog og går ud over tiden til med børnene.

Derfor er statsminister Mette Frederiksens frihedsbrev til syv kommuner – herunder på dagtilbudsområdet og skoleområdet – en kærkommen mulighed for at løsne spændetrøjen og give pædagoger bedre mulighed for at udfolde deres faglighed og dømmekraft.

Ud i skraldespanden med de mange regler og koncepter, der undergraver fagligheden og tager tiden fra børnene. I en BUPL-undersøgelse fra 2018 svarer halvdelen af pædagogerne, at de har dokumentations- eller administrative opgaver, som er unødigt tidskrævende, eller som slet ikke giver mening. Listen er alt for lang. I stedet er der brug for frihed til at bruge de redskaber og metoder, som giver mening for den pædagogiske praksis i den enkelte institution.

Skovtur i stedet for skema

En hverdag med friere faglighed vil gøre, at pædagogen kan lave aktiviteter med børnene ud fra børnenes behov på dagen – og for eksempel tage på skovtur i stedet for at skulle følge et skemalagt koncept. Eller at pædagogen kan fordybe sig i aktiviteter sammen med børnene fremfor at sidde ved computeren og udfylde unødvendige data.

For kvalitet handler om faglighed. Med frihedsbrevet i hånden kan pædagoger og ledere i fællesskab finde de bedste løsninger til at udvikle kvaliteten. Det har vi også set i arbejdet med samskabt styring, hvor parterne på det kommunale område har fundet måder, som skærer ned på mængden af meningsløst arbejde. Det skal vi bygge videre på.

Bedste land at være barn i

Vi ved, hvad pædagoger kan, hvis daginstitutionerne sættes fri. Under corona-genåbningen i foråret fik vi flere steder et kortvarigt indblik i, hvad vi kan med mindre børnegrupper og tid til at udøve fagligheden. Mange steder var der mere tid til nærvær og tryghed, og de ”stille” børn blev løftet og trivslen blev styrket.

Vi har i mange år råbt op om, at puklen af papirer og unødvendige koncepter er vokset alt for meget. Samtidig er ressourcerne og normeringerne skåret ned. Regnestykket er blevet mere og mere skævt. Det hænger ikke sammen, hvis Danmark, som regeringen har lovet, skal være verdens bedste land at være barn i. Frihedsforsøget kan vise, at regnestykket kan se anderledes ud.

Utæmmet pædagogisk frihed

Det kræver, at institutionerne og skolerne får den frihed, de er blevet lovet i aftalen mellem regeringen og aftalepartierne om frihedsforsøgene i kommunerne. Og i samme omgang at kommunerne i iveren efter at gøre tingene anderledes ikke forfalder til at indføre nye koncepter og målemetoder, som ikke giver mening for det pædagogiske arbejde.

Derfor er jeg også glad for, at den nye aftale understreger, at det pædagogiske grundlag og det brede børnesyn vil være grundstenen for det pædagogiske arbejde i frihedsforsøget. Det sidste, vi har brug for, hvis vi skal sætte fagligheden fri og udvikle kvaliteten, er nye smarte koncepter, der indsnævrer pædagogikken og kvæler børneperspektivet.

Potentialet for mere frihed og kvalitet er kæmpestort på børneområdet. Lad os få lov at vise, hvad vi kan med utæmmet pædagogfaglig frihed – og uden nye forfejlede regler og koncepter. Så kan frihedseksperimentet blive en øjenåbner og et pejlemærke for, hvordan vi løfter kvaliteten på børneområdet i hele Danmark.