Normeringer og faglighed skal gå hånd i hånd
Mens alle øjne har været rettet mod coronaens andenbølge og præsidentvalget på den anden side af Atlanten, er forhandlingerne om minimumsnormeringer gået ind i den afgørende fase. Vi nærmer os en afslutning på en lang, sej kamp for bedre forhold for børnene i landets daginstitutioner.
Minimumsnormeringer er en kæmpe sejr for børnene og for deres forældre. Starten på en længe ventet genopretning af børneområdet. Det er der grund til at fejre.
Men champagnen kan hurtigt få en bitter eftersmag. For faglighed har nærmest været fraværende i de politiske forhandlinger, hvor holdningen bredt lader til at være, at det primært handler om bare at få flere voksne ud på stuerne.
Faglighed gør en forskel
Den tilgang ville man aldrig se på andre områder i vores velfærdssamfund. Her tager man det for givet, at der tales om uddannet personale, når der skal ansættes flere medarbejdere. Flere ”voksne” på sygehusene, i kriminalforsorgen eller ældreplejen? Det er ikke et ansvar, vi ønsker at overlade til hvem som helst, så selvfølgelig skal vi stille krav om høj faglighed.
Men når vi taler om børn og deres levede liv - og i den vigtigste fase af deres liv - er det åbenbart bare “voksne”, vi skal bruge? Det giver ingen mening. Tag ikke fejl: Vi har afsindigt mange dygtige og dedikerede kollegaer, som ikke har en pædagoguddannelse. Men faglighed gør en forskel. Selvfølgelig. Ellers var der ingen grund til at uddanne pædagoger.
Det kræver faglighed at møde børnene, der hvor det er mere end pasning. Som pædagoger har vi den værktøjskasse, der gør, at vi både kan understøtte og udfordre det enkelte barn, men også de vigtige børnefællesskaber.
Vi skaber rammerne for børns levede liv anno 2020. Et liv, der uanset barnets baggrund skal være trygt, omsorgsfuldt og fyldt med leg. Men det skal også bære kimen til det, der gør, at barnet i andre sammenhænge møder verden med tillid, nysgerrighed og gå-på-mod.
Lovbestemte normeringer
Al forskning om kvalitet i daginstitutioner peger samme vej. Faglighed er afgørende. Forældrene ved det også. Otte ud af ti forældre kræver uddannede pædagoger, når der skal ansættes flere i daginstitutionerne.
Forældre overlader hver dag deres børn i andre menneskers varetægt. Hver dag. Uden faglighed bliver det blot opbevaring eller børneparkering. Det har hverken børn eller forældre fortjent.
I BUPL har vi længe stået på, at minimum 80 procent af de ansatte i daginstitutionerne skal være pædagoger. I mange kommuner rammer nålen knap 40 procent.
Og uden et eller andet i aftaleteksten, som binder kommunerne på et minimum af pædagoger, frygter vi, at der rask væk fyldes op med ”voksne”. Så bliver det både billigere og nemmere at nå op på den lovbestemte normering.
Faglighed udgør, sammen med gode normeringer, kittet, der sikrer kvaliteten i daginstitutionerne. Fjerner man det ene, begynder fundamentet at skride.
Derfor: Lad os nu sørge for, at normeringer og faglighed går hånd i hånd. Kun på den måde kan vi sikre det løft, som børn, forældre og pædagoger er blevet stillet i udsigt og med rette forventer.