Minimum er kæmpestort, men vi er ikke i mål

Det var stort, da vi stod midt i et menneskehav af forældre, pædagoger og barnevogne, mens sangene om minimumsnormeringer rungede mellem Christiansborg og Rådhuspladsen.

Kampagnen og det folkelige pres frem mod folketingsvalget i 2019 banede vejen for loven om minimumsnormeringer – en lov, som i starten kun havde opbakning fra få partier, blev en folkesag. Siden har den fået bred politisk opbakning og er endda blevet styrket. Det er en kæmpe sejr for børnene og et historisk løft af vores fælles velfærd.

Nu er det seks år siden, at vi gjorde børnepolitik til storpolitik og plantede en kæmpe milepæl for det gode børneliv.

Men selvom langt de fleste kommuner nu lever op til minimum, og de 14, der ikke gør, har travlt med at komme i mål, så er vores fælles kamp for det gode børneliv langt fra overstået. Minimumsnormeringer er og bliver et minimum, et værn mod besparelser og en bund der skal bygges ovenpå. Det er langt fra luksus. 

Netop det kan ingen være i tvivl om længere. De seneste år har kvalitetsundersøgelser af både vuggestuer og børnehaver cementeret, at fagligheden skal følge med, hvis vi skal give alle børn den bedste start på livet.

Gode normeringer er afgørende for, at hverdagen i en daginstitution kan hænge sammen, så det pædagogiske personale for eksempel kan sikre leg og aktiviteter i mindre grupper, men fagligheden er den, der sikrer de rette lege og aktiviteter, der modsvarer børnenes alder og udvikling. Fagligheden sikrer rammerne for, at vores mindste børn mødes af et kreativt og stimulerende pædagogisk miljø - og ikke blot råpasses i omkring 8 timer dagligt. 

Loven om minimumsnormeringer er en kæmpe sejr og en milepæl for vores børn, men vi er ikke i mål. Det gælder også for mange af de kommuner, der på papiret har minimumsnormeringer. De kan nemlig sagtens leve op til loven ved at ansætte mange uuddannede pædagogmedhjælpere. Det rimer bare ikke med at have høje ambitioner for pædagogikken. For det er urimeligt at forvente, at mennesker uden uddannelse, men alene med deres gode hjerter, kan sikre den pædagogiske kvalitet. Det er pædagogernes og de pædagogfaglige lederes ansvar.

Intentionen blandt aftalepartierne bag loven om minimumsnormeringer var utvetydigt, at uddannelsessammensætningen ikke måtte forringes, altså at pædagogandelen som minimum skulle fastholdes. Det mål har regeringen sidenhen slækket på.

Siden 2019 er der ansat flere end 7500 flere medarbejdere i daginstitutionerne. Det skyldes både minimumsnormeringer og et stigende børnetal. Men kun hver ottende er pædagog. Derfor er pædagogandelen i samme periode faldet fra 57 til 51 procent, og der er store udsving fra kommune til kommune og fra den ene daginstitution til den anden.

BUPL’s vilkårsundersøgelse viser, at hver fjerde pædagog i daginstitutionerne er den eneste pædagog på stuen, og hver niende leder har stuer helt uden pædagoger.

Det svarer til, at 6500 stuer i børnehaver og vuggestuer kun har én pædagog, og at omkring 400 stuer er helt uden pædagoger.

Dermed efterlades pædagoger med et kæmpe ansvar for børnenes trivsel og udvikling, samtidig med at de skal leve op til en masse dokumentationskrav, og de i mangel på pædagogkollegaer skal sørge for, at deres faglighed smitter af på de uuddannede kollegaer. Det er desværre ofte en urimeligt stor opgave at stå alene med.

Det kan vi ikke være bekendt overfor vores børn. Det må ikke afhænge af postnummeret, eller hvilken daginstitution barnet tilfældigvis bliver anvist til, om der er høj pædagogisk kvalitet eller ej.

Vi har brug for i fællesskab at sende et klart budskab til politikerne om, at vi ikke er i mål. Det er en politisk opgave at bygge ovenpå minimumsnormeringer, så der ikke alene er personale nok, men også høj faglighed omkring børnene. Derfor skal politikerne have en ambitiøs målsætning for pædagogandelen og beslutte en nation handleplan, som viser, hvordan vi øger uddannelsesdækningen markant. Samtidig skal kommunerne vise, at de kan omsætte handleplanerne til virkelighed, så der kommer flere pædagoger i daginstitutionerne. Hos børnene.

Vi efterlyser med andre ord de næste store politiske visioner for børnene, og her er fagligheden i vores øjne helt central for at skabe kvalitet, så alle børn oplever nærværende og fagligt stærke pædagoger hver dag, som ved præcist, hvordan de skal møde dem netop der, hvor de er i deres udvikling.

Minimumsnormeringerne har skabt et fundament, men nu skal der bygges ovenpå.

Bragt i Avisen Danmark 26. november 2025.