Hvor går børnene hen, hvis vi ikke giver alle fritidsinstitutioner af høj kvalitet?

I børnehaveklassen går 19 ud af 20 børn i fritidstilbud. I anden klasse går 9 ud af 10 i fritidstilbud. Og når vi rammer fjerde klasse, er mere end hvad tredje forsvundet fra de kommunale SFO’er og klubtilbud.

Nogle steder fordi der slet ikke er et tilbud til dem, når de er færdige i indskolingen. Andre steder fordi tilbuddet er så lidt attraktivt eller ligger så langt væk fra dem, at de stopper med at komme. Uanset årsagen, er konsekvensen katastrofal. Vi overlader børn fra 10-års alderen til sig selv i timevis. Ganske enkelt fordi vi ikke giver dem et fedt alternativ.

Dagen slutter ikke for børnene, bare fordi klokken er 14, og det ringer ud fra sidste matematiktime. Den fortsætter. Og det er op til os voksne, om det skal være i fritidsinstitutioner, der er sparet i bund og hjemme på værelset med mobilen som tidsfordriv. Eller om vi prioriterer at fylde de timer op med god pædagogik og aktiviteter på børnenes præmisser, hvor dygtige pædagoger skaber rammerne for stærke børnefællesskaber og guider børnene i at løse konflikter og indgå i demokratiske fællesskaber.

I fritidsinstitutionerne får børnene et vurderingsfrit rum, hvor deres evner i dansk og matematik er underordnede, og hvor det handler om at dyrke interesser, fordybe sig i kreative projekter, eksperimentere og lege. 

I fritidsinstitutionerne får børnene et vurderingsfrit rum, hvor deres evner i dansk og matematik er underordnede, og hvor det handler om at dyrke interesser, fordybe sig i kreative projekter, eksperimentere og lege. Her får den sociale trivsel lov at stå i centrum, og pædagogerne åbner stærke og sunde fællesskaber op for børn og unge, som måske har svært ved at finde sig til rette i dem.

Fritidsinstitutionerne er ikke bare et vigtigt redskab i indsatsen mod den stigende mistrivsel og bekymrende skolevægring. Den er også direkte forebyggende imod kriminalitet og social udsathed. Desværre har 3 ud af 4 skole- og fritidspædagoger kendskab til børn eller unge, som ikke går i SFO eller klub, men som ville have gavn af det.

Samtidig er SFO’ernes og klubbernes potentiale svært at forløse under de betingelser, pædagogerne har i dag. Siden 2013 er de kommunale budgetter barberet med mere end 2 milliarder kroner på fritidspædagogikken, og halvdelen af pædagogerne oplever, at de kun i mindre grad eller slet ikke har tid til at arbejde med børn i udsatte positioner, samtidig med at næsten hver anden leder oplever, at der er aktiviteter, de ikke kan tilbyde, fordi der er for lidt personale. Alt for få pædagoger, alt for knappe ressourcer og trængte fysiske rammer spænder ben for den gode fritidspædagogik.

Radikale Venstre vil vende besparelser til investeringer med en samlet genopretningsplan for vores fritidshjem og sikre at alle børn op til sjette klassetrin har et fritidshjem af høj kvalitet. Det bakker BUPL fuldt op om. Der er brug for stærke selvstændige fritidstilbud og for at fritidspædagogikken igen står i sin egen ret i stedet for blot at blive behandlet som en appendiks til skolen.

Det er vores ansvar som voksne at give vores børn og unge nogle tilbud, der er så fede, at mobilen ikke lokker i lommen. 

Man overser fritidspædagogikkens kæmpe potentiale, hvis man nøjes med at anse SFO’erne og klubberne som et par timers børnepasning i forlængelse af skolen og ind til forældrene har fri fra arbejde. Fritidspædagogikken har sin egen berettigelse, og tiden efter skole er en enormt betydningsfuld tid på dagen.

Derfor skal en genopretningsplan for fritidspædagogikken bringe de selvstændige fritidsinstitutioner tilbage. Fritidshjem med værksteder, dyr og byggelegepladser, hvor der er plads til kreative værksteder, leg og fysisk udfoldelse.

Det er vores ansvar som voksne at give vores børn og unge nogle tilbud, der er så fede, at mobilen ikke lokker i lommen. Vores ansvar er at sikre dem nogle gode trygge fællesskaber, hvor de kan udvikle sig og vokse – sammen.

Til de selvsikre unge mennesker med mod på livet, tiltro til egne evner og en omsorg for hinanden.