Chokerende ansøgertal bør fremtvinge en redningsplan for velfærden

Alle alarmklokker bør bimle og bamle på Christiansborg i de her dage, og det er helt forståeligt, hvis panikken breder sig blandt politikerne. Men den rekrutteringskrise, vi står midt i, er ikke løst ved at ringe til brandvæsenet og forlade bygningen.

Vi har en kæmpe udfordring med at skaffe professionsuddannede til vores velfærdssamfund. Spritnye tal for kvote 2-ansøgninger til professionsuddannelserne viser, at alt for få drømmer om en fremtid som især pædagog og sygeplejerske. I år har kun 2800 pædagog som førsteprioritet på kvote 2. Det er et fald på 21 % fra sidste år og på 30 % fra 2019!

Prøv at spørge i dit barns vuggestue eller børnehave, hvad det betyder, om der er én eller to pædagoger på stuen. Og hør også gerne lederen, hvor svært det i forvejen er at skaffe pædagoger til ledige stillinger.

Pædagoger sikrer, at hverdagen i en daginstitution er meget mere end børnepasning. Vi åbner verdenen for børnene gennem kreative pædagogiske aktiviteter og giver dem lyst og mod til at bidrage i børnefællesskabet. Det giver dem tiltro til sig selv og andre, og det styrker deres nysgerrighed og empati, men også deres sprog, motorik og sanser. Vi ser, hvad børnene har brug for og hjælper dem på vej i deres udvikling, så de bliver tilpas udfordret, samtidig med at de får tryghed og omsorg, mens mor og far er på arbejde. Kort sagt, pædagogerne skaber rammerne for børns liv, trivsel og udvikling.

Alt det begynder at skrante, når vi ikke er nok. Det var startskuddet til demonstrationer i hele landet for minimumsnormeringer, som voksede til et folkekrav, og siden er blevet til lov. Men vi er ikke i mål endnu, og minimumsnormeringer uden pædagoger vil være en udhuling af alt det, vi som forældre bør kunne forvente, når vores børn kommer ind ad døren i vuggestuen eller børnehaven.

Derfor skal panikken, som bør ramme samtlige politikere i Folketinget og kommunerne, hurtigt afløses af, at de sætter sig sammen og lægger en plan for, hvordan vi vender den kurve, der år efter år kun går én vej, og som er en tikkende bombe under vores børns tryghed og udvikling. Der er brug for en national rekrutteringsplan, og regeringen bør snarest muligt sætte arbejdet i gang.

BUPL har fremlagt et gennemarbejdet forslag til, hvad planen bør indeholde, hvis vi vil lykkes med at skaffe pædagoger nok også i fremtiden.

Pædagoguddannelsen skal styrkes, og de kreative fag skal fylde mere. Der skal være bedre muligheder for at skabe uddannelsesstillinger til medhjælpere og pædagogiske assistenter, så de kan tage en merituddannelse som pædagog og dermed blive i faget. Vi skal indføre pædagogik som valgfag på gymnasiet og styrke brobygningen og studievejledningen for elever på ungdomsuddannelser. Vi skal give ledige med relevante kvalifikationer bedre muligheder for at tage en merituddannelse, og så skal der være bedre muligheder for seniorordninger og for at veksle deltid til fuld tid.

Det er nogle af de helt konkrete tiltag, vi foreslår. Men vi kommer ikke uden om, at løn og arbejdsvilkår er de helt afgørende faktorer. Det er bare endnu en god grund til, at vi skal have indhentet lønefterslæbet og sikre pædagoger en rimelig løn for deres arbejde, samtidig med at vi skal styrke arbejdsmiljøet og det faglige miljø i daginstitutioner, SFO’er, klubber og på skoler.

Det er på tide, politikerne indser, at det hele hænger sammen. At vi skal sætte ind på alle fronter, hvis vi vil vende kurven og afblæse panikken, før velfærdssamfundet bryder sammen.

(Dette debatindlæg er bragt i Jyllands-Posten 21/3-2022)