BUPL: Nej, vi skal ikke tømme skolen for pædagoger
Tidligere minister Merete Riisager (LA) foreslår i et Facebook-opslag at løse pædagogmanglen i daginstitutionerne ved at fjerne pædagogerne fra skolen. Det er en dårlig idé, som vil gå hårdt ud over børnene, og så bygger den på en misforståelse.
Det er ikke rigtigt, at der er kommet flere pædagoger i folkeskolen efter skolereformen, som Merete Riisager påstår. Lad os først få det helt på det rene.
Det blev ikke først ”almindeligt” at ansætte pædagoger i folkeskolen efter skolereformen i 2013, som den tidligere minister og nuværende folketingskandidat ellers skriver i et opslag på Facebook. Der var lige så mange pædagoger i skolen før reformen, og de spiller en vigtig rolle.
Men reformen gjorde den forskel, at pædagogerne brugte en større del af deres arbejdstid i skolens undervisning, fordi skoledagene blev længere, og SFO’ens åbningstid blev kortere. I det hele taget blev SFO’ernes økonomi og ressourcer i højere grad sammenblandet med skolens økonomi og brugt i undervisningen.
Resultatet af reformen blev derfor, at børnenes fritidstilbud kom til at betale en stor del af regningen for den længere skoledag – til trods for, at folkeskolen er gratis for forældrene, mens de betaler for SFO’en.
Da skoledagen så igen blev kortere, fik fritidstilbuddene ikke pengene tilbage. Næsten 2,5 milliarder er der fjernet fra børnenes fritid siden 2013. Det er voldsomt, og det kan i dén grad mærkes.
Jeg er enig med Merete Riisager i, at vi har en stor udfordring med at styrke fagligheden i vuggestuer og børnehaver, hvor kun hver anden ansatte er pædagog. Men løsningen er ikke at tømme skolen for pædagoger.
I en tid hvor rigtig mange børn og deres familier kæmper med mistrivsel og langvarigt ufrivilligt skolefravær, og skolerne arbejder med de udfordringer, inklusion af børn med særlige behov medfører, vil det være en katastrofe.
Pædagoger spiller en helt central rolle i folkeskolen. Fra børnehaveklasselederen som har hele sin arbejdsdag i skolen og hjælper børnene trygt og godt ind i skolelivet. Til pædagogen, der byder de første børn velkommen tidligt i morgen-SFO, er en del af lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen og igen er der for børnene i SFO’en om eftermiddagen. Et arbejde der kun er blevet intensiveret i takt med at flere og flere børn har det svært i skolen.
Pædagoger har et særligt blik for at se barnet – ikke alene i undervisningen, men også i frikvarteret og i legen eller værkstedet med de andre børn i SFO’en. Vores rolle er at støtte børnenes trivsel og deltagelse i trygge børnefællesskaber, mens læreren har hovedansvaret for undervisningen. Som pædagoger er vores opgave ikke at undervise, vi arbejder i forhold til folkeskolens formålsparagraf.
Samtidig er det på sin plads at nævne, at pædagoger i gennemsnit tjener omkring 6000 kroner mindre om måneden end deres lærerkollegaer. Det er en urimelig lønforskel, men det må aldrig blive en årsag til at ansætte pædagoger som det billigere alternativ. Pædagoger skal være i skolen på grund af vores kompetencer.
Er det store problem i virkeligheden ikke, at mange børn hverken mødes af lærere eller pædagoger i klasserne, men af unge lærervikarer, som står for undervisningen, selvom de ikke er uddannede og ikke kan forventes at have kompetencerne?
Vi er optaget af at give børnene den sammenhængende dag, de fortjener, i et respektfuldt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Samtidig skal vi gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog i både daginstitutionerne, skolen og fritiden. For nøglen til at løse pædagogmanglen og sikre mere kvalitet for vores børn er, at vores job bliver så attraktivt, at flere vælger det til, og færre vælger det fra. Også i daginstitutionerne.