Science er da ikke for pædagoger. Eller hvad?
Natur, Udeliv og Science. Det er det tema i den styrkede pædagogiske læreplan, mange pædagoger har sværest ved at løfte i hverdagen. Det vil en gruppe pædagoger, forskere og studerende og et bibliotek gøre noget ved. Og de er allerede i fuld gang.
Tag med Børn&Unge Podcast til mini-science-festival på Blågårds Plads i København, hvor vuggestue- og børnehavebørn, pædagoger og studerende fik mulighed for selv at prøve kræfter med alt fra robotter til magnetisme.
Det handler om at udvikle science-pædagogik. Med en tilgang hvor børn og pædagoger sammen undersøger, undrer sig og eksperimenter sammen. Og hvor pædagogerne udvikler deres måde at stille åbne, undersøgende spørgsmål på.
Ingredienserne til en sciencepædagogik er i høj grad til stede, siger Thorleif Frøkjær, lektor ved Københavns Professionshøjskole.