Forsker: Vores syn på børns sprog er forsimplet
Hør, hvad der ifølge lektor Lars Holm fra DPU er galt med vores måde at se børns sprog på, og kom med til Æblehaven på Frederiksberg, hvor sprogpædagog Camilla Guldborg Carlsen byder indenfor i Sproghjørnet.
Der er noget galt med den måde, vi tester børnehavebørns sprog på i dag. Ja, faktisk er der noget galt med hele den måde, som vi anskuer børn og sprog på i dag. Det mener lektor Lars Holm fra DPU.
Sprogpædagog Camilla Guldborg Carlsen fra Æblehaven Børnehus på Frederiksberg er ikke helt enig i kritikken. Tag med hende på arbejde, når hun inviterer en af drengene ind i Sproghjørnet.
Og hør mere om, hvad det ifølge Lars Holm er, der er galt med vores måde at se børns sprog på i denne episode af Børn&Unge Podcast.